Boganmeldelse – Karitas uden titel

Karitas uden titel

Forfatter: Kristín Marja Baldursdóttir
Forlag: Gyldendal
Sideantal: 456
Originalsprog: Islandsk (læst på dansk)
Vurdering: 5/5 stjerner

Roman om en kvinde, der i første halvdel af 1900-tallet forsøger at forbinde et liv som kunstner med den traditionelle islandske husmoderrolle. Karitas har svært ved at udleve sine kunstneriske ambitioner efter hun bliver gift og bosat på en gård i ødemarken. En roman, hvor psykologi og naturskildring går i ét.

Lad os lige starte med hvordan bogen fandt mig, og jeg fandt ud af, at den havde fundet mig.
Som jeg før har skrevet, så ringer farmor og jeg meget sammen og snakker om bøger. Oftest er det mig det har læst noget jeg synes at hun helt bestemt også skal læse, og så er der de 1 ud af 10 gange hvor det er det anden vej rundt. Den her bog var en af de 1 ud af 10 gange.
Farmor kunne slet ikke få armene ned og snakkede højt, langt, vidt og bredt om hvor fantastisk Karitas var.

Et par dage efter den var landet hjemme hos mig, var jeg på mit 2. semijob som blog-supporter, og der kom vi til at snakke om bøger. Jeg nævnte jo mit evige og alt overskyggende kærlighedsbarn Åndernes hus. Da jeg først havde nævnt den, begyndt begge kvinder jeg var sammen med at snakke længe og højt, om den her helt utroligt fantastiske bog der hed Karitas, og de syntes det var SÅ for dårligt at jeg aldrig havde hørt om den eller læst den (jeg havde lykkeligt glemt, at den lå hjemme i min seng og ventede på at blive læst). Jeg forsikrede begge kvinder om at den hermed var sat på læselisten, og at jeg nok skulle melde tilbage.

Så da jeg gik i gang med Karitas, var det med 3 kæmpe anbefalinger i baghovedet. Og jeg må erklære mig 100 % enig i deres fascination af og begejstring over historien og personerne i den.

Fra Karitas’ mor, den stolte enke der har sat sig for, at hende seks børn (på trods af umiddelbare mangel på penge) skal have sig en uddannelse, til den hellige søster, du mest af alt har lyst til at rive hovedet af (jeg tror hun er den første karakter jeg har stødt på jeg oprigtigt har opbygget et had til, ikke et stort et, men et der giver røde knupper), til de 3 brødre, der på deres egne måder finder deres plads mellem de stærke kvinder i deres liv uden en far til at guide dem, til Karitas der står som den lysende, drømmende, kreative kvinde i spidsen for en bog, jeg synes bedst kan beskrives som det Islandske svar på  Åndernes hus.

Jeg har desværre aldrig været på Island, men gennem forfatterens levende beskrivelser i bogen føler jeg næsten, at jeg kan fremmane Island her i min lille skæve stue, bare ved at læse bogen, og lade mig rive med.  Kristín Marja Baldursdóttirs beskrivelse af alt fra mennesker, til dyr, til landskaber er så gennemførte og livagtige, at du selv sidder og kigger ud på bølgerne fra Karitas’ stuevindue mens du hører den lille pludre fra vuggen,  og dufter terpentinen du skal bruge til dit malerarbejde.

Er du til bøger som Åndernes hus, Den danske pige og Maleren fra Shanghai er Karitas uden titel virkelig et kig værd!
Den får 5/5 stjerner af mig, og jeg kan slet ikke vente til jeg finder tid at læse fortsættelsen Karitas: kaos på lærred. 

-Louise