Boganmeldelse – Den danske pige

Den danske pige

Forfatter: David Ebershoff
Forlag: Lindhardt og Ringhof
Sideantal: 398
Orginalsprog: Engelsk(læst på dansk)

img_1405

“Da Einar i 1925 accepterer at sidde model for Gerta, så hun kan færdiggøre et billede af en kvinde, skubber de i fællesskab døren op for en tredje person: Den unge pige Lili, der forsigtigt og en smule fortumlet træder ind i deres ægteskab. Det står lysende klart for dem begge, at der inden i Einar findes en kvinde, som kæmper for at komme ud, og Gerta indser, at Einar må tage skridtet fuldt ud og blive kvinde også i fysisk forstand. I Tyskland finder hun en specialist, der vil påtage sig opgaven, og på Dresden Kvindeklinik indleder Einar en række smertefulde kønsskifteoperationer.”

Jeg har siddet og stirret ind i skærmen, i noget der føles som timer. Jeg ved ikke hvor jeg skal begynde med den her bog.

Man kunne skrive alt det der sædvanlige med at den er smuk og velskrevet, at personerne står skarpt, at sproget flyder, men lige med den her, er det slet ikke det der fylder. Det er der, men det er ikke det vigtige.

Det er emnet, at der er nogen, der har gjort den her historie lettilgængelig.
Jeg har, før jeg læste bogen, læst lidt om Einar og Lili Elbe og været utrolig fascineret af at man på det tidspunkt i den medicinske historie, allerede kunne gøre noget så fantastisk.

gerda-wegener-a-summer-day-1927-web

Einar står bag staffeliet og Lili der ligger nøgen i græsset

Bogen er virkelig fantastisk, og det var meget spændende  at læse, hvilke tanker David Ebershoff har haft omkring histoiren og puttet på historien. Og også lidt underligt, at det er en amerikaner der har valgt at tage den op, og ikke en dansker. Godt nok var Einar Wegeners kone Greta Waud amerikansk, og hun fylder rigtig meget i bogen. Det er lige så meget Gretas som Einars historie, og det var også med til at gøre den så fuldendt, man mærker den fælles spænding og kærlighed der er til Lili, men også sorgen og frustrationen over det tabte og vundne.

Bogen har gjort at jeg er blevet enormt fascineret af Greta Wauds kunst. Hun var modig, hun sagde ja til de tabubelagte opgaver, og var ikke bange for at lave illustrationer til erotiske bøger:

illustration-by-gerda-wegener-for-the-erotic-book-les-dc3a9lassements-de-l_c3a9ros-1925-web

akvarell-i-serien-les-dc3a9lassements-deros-1925-web

Hvis emnet og/eller historien facinerede hende, og hun så muligheder i det, sagde hun ja.

Efter endt læsning af bogen og mit eget lille selvstudie af Greta Waud, har jeg fundet ud af at mange af hendes værker faktisk udstilles på Arken frem til 8. januar, og jeg ville så meget ønske at jeg kunne komme ind og se den udstilling.
I kan læse om udstillingen her, og hvis I tager derind, så må I da lige sige hvad I synes om den.

Men tilbage til bogen. Den får 5/5 stjerner, den er helstøbt og smuk. Den er skrevet, så den automatisk flyder imellem de 3 fortæller ( Lili, Greta og Einar), det virker så naturligt og jeg tror det er fortællemåden der gør historien så fuldendt. Jeg havde før begyndt læsningen, været bange for om jeg kunne klare Einar/Lili. Jeg havde opfattelsen af, at kombinationen af de to, var et enormt ubeslutsomt menneske, hvilket det også er, men Gretas beslutsomhed på deres vegne gør, at irritationen aldrig blev stor nok til at påvirke det fulde indtryk af bogen.

-Louise

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s