Serieanmeldelse: Mozart In The Jungle

Mozart In The Jungle
Skrevet og instrueret af Roman CoppolaPaul Weitz, Jason Schwartzman, m.fl.

Baseret på romanen Mozart In The Jungle: Sex, Drugs and Classical Music af Blair Tindall
Serien kan streames på Viaplay.

Det kan være svært at navigere i seriejunglen efterhånden. Nye serier kommer til konstant, og det flyver om ørene på os med anbefalinger fra nær og fjern. Nogle gange burde jeg være bedre til at lytte til disse anbefalinger. Når min søster for eksempel siger “Mozart in the jungle er virkeligt værd at binge watche!”, er det helt naturligt for mig bare at trække på skuldrene og være sådan, “Mjah, jeg kigger lige på det… Måske… En dag…” This needs to stop! For verden vrimler med geniale serier – og de fleste af dem tror jeg ikke er noget for mig, men det betyder ikke at de ikke skal have en chance. Således prøvede jeg at gå igang med denne serie, som jeg havde hørt lidt om året forinden, i forbindelse med Golden Globes eller noget i den retning. Jeg var ikke helt fyr og flamme, men der skete altså noget meget mærkeligt: jeg satte mig ned for at prøve et enkelt afsnit, for det var trods alt kun 25 minutter langt, og da jeg rejste mig op for at hente nogle snacks, var jeg pludselig 10 afsnit inde i serien. På sådan en helt almindelig søndag formåede jeg at sluge lidt over en hel sæson. Hovsa.

hailey

Serien handler i grove træk om den unge Hailey (spillet af Lola Kirke, som i øvrigt er Jemima Kirkes søster), der spiller obo og knokler for at slå igennem på den klassiske musikscene. Hun får chancen for at blive optaget i New Yorks symfoniorkester, hvor hun møder den unge og excentriske, næsten karikerede dirigent Rodrigo (spillet af et af mine yndlingsmennesker, Gael Garcia Bernal). Haileys oplevelser med det hårde arbejde som professionel klassisk musiker, hendes venskaber, romancer og vilde fester er i sig selv underholdende og spændende. Men for mig er det hele det eklektiske, fabelagtige hold af karakterer, der fanger og forfører. For sjældent har jeg oplevet så mange mærkelige, søde, sjove og gennemført irriterende karakterer presset ind i én serie. Alles historier er relevante og på et eller andet plan relaterbare. Der er ingen der rigtigt vil hinanden noget ondt, og de er på hver deres måde med til at tegne et portræt af den klassiske musikverden: udefra ser det pænt og dannet ud, men under overfladen kæmper musikerne for at kunne betale husleje, pleje deres ægteskaber og holde igen med stofferne. Rodrigo er i centrum som chefen for det hele; han er på én gang et storsnudet røvhul og en mand med så meget talent og så naiv, karikeret og mærkelig humor at det er svært ikke at holde af ham – især når han taler med sin usynlige ven, mastroen over dem alle, selveste Mozart, som han ynder at søge råd hos.

mozart4.gif

Mozart in the jungle er en fryd for øjnene, men i særdeleshed også ørene. Den klassiske musik er, sjovt nok, i centrum og jeg vil anbefale at se serien på en god skærm med god lyd, for de smukke toner fylder selvsagt meget og er med til at løfte serien til sit høje niveau. Ligesom den klassiske musik skifter tempoet i serien hele tiden; fra døddrukne festscenarier til stille stunder, hvor kameraføringen har god tid og giver plads til intimitet og fordybelse. Især husker jeg en lang, skøn scene (som er meget længere i serien end i dette korte klip), hvor Rodrigo har en fortrolig samtale med en lille pige om hendes talent for og kærlighed til musikken. Det er et gåsehudsøjeblik.

Serien viser os på forunderlig vis flere sider af en umiddelbart feteret, fornem verden, og portrætterer denne med lige dele hård kritik og kærlighed. Jeg kan ikke beslutte mig for, om jeg ville kategorisere den som en sort komedieserie eller som et medrivende drama, for den indeholder begge dele – og begge dele fungerer lige godt. Humoren er som sagt karikeret, men i særdeleshed også underspillet og underholdningsværdien er høj. Men de mere alvorlige scenarier er lige så mesterligt fortalt og det er svært ikke at føle med karaktererne. Serien har slået benene væk under mig i en sådan grad, at jeg ser mig nødsaget til at skemalægge hvornår jeg ser den. For med sine korte, intense afsnit har den et fast greb i mig og jeg har faktisk også andre ting, jeg gerne vil med mit liv. Sove, for eksempel. Det jeg prøver at sige er, at det er en virkeligt speciel oplevelse som jeg er faldet pladask for, og jeg synes den fortjener 5 ud af 5 stjerner.

mozart5.gif

– Sille

GIF source: Amazon.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s