Boganmeldelse – One dollar man

One dollar man ( Anmelder eksemplar )
Forfatter: Ole Sønnichsen
Forlag: storyhouse | Lindhardt og Ringhof
Sideantal: 430
Sprog: Dansk
Vurdering: 4/5 stjerner

240641ED-CF6E-4AD4-BAAD-C2088C754D8E

Som det var tilfældet med Danmarks Titanic, er “One dollar man” også et stykke af danmarks udlands historie, der er gået tabt i årenes løb. Det undrer mig meget efter endt læsning af bogen.
Hvordan kan histoiren om en dansker, der opfandt de første store moderne industrielle samlebåndsfabrikker i verden, revolutionerede den amerikanske bil industri, blev chef for General Motors og sørgede for, at den amerikanske oprustning til 2. verdenskrig både indhentede og overhalede den tyske, gå tabt?
Det er mig en gåde, men jeg er uendelig glad for, at Ole Sønnichsen har gravet den frem fra glemslen.

Før jeg startede på bogen, havde jeg bladret lidt i den. Mit første indtryk (og frygt) var, at den skulle lide samme skæbne som Hidden Figures, som jeg måtte opgive, fordi den havde en alt for faglitterær tilgang til historien, havde for stort fokus på de kolde facts og glemte personerne.
Det gjorder den heldigvis ikke.

Ole Sønnichsen har gjort et fantastisk arbejde med de kilder, han har haft til rådighed. Bogen er en perfekt blanding af fortælling, citater fra henholdvis breve, gamle avisartikler og billeder fra arkiverne. På intet tidspunkt føler du dig overvældet af fakta, hvilket vidner om, hvilken dygtig forfatter og historie fortæller Ole Sønnichsen er, da bogen netop indeholder meget af dette.

A31AE452-BFCB-4780-9441-E210AA949658

Bogen får 4/5 stjerner. Den står som et flot og spændende værk om en “glemt helt fra Danmark”.
Hvis du har en interesse i 2. Verdenskrig eller elsker at læse en god biografi, bør du bestemt kigge nærmer på denne bog.

Skriv en kommentar