Boganmeldelse – Meter i sekundet

Meter i sekundet( Anmelder eksemplar )
Forfatter: Stine Pilgaard
Forlag: Gutkind
Sideantal: 268
Original Sprog: Dansk
Vurdring: 3/5 stjerner

Meter i sekundet er blevet rost til skyerne, elsket inderligt og modtaget med fanfarer og, ja, højsang. Jeg kan desværre ikke synge med i koret, og har grublet længe over, hvorfor?

Meter i sekundet er ikke en dårlig bog, Stine er ikke en dårlig forfatter og ideen med denne form for 3-i-èn bog, er virkelig god og forfriskende.
Men jeg blev, af en eller anden grund, ikke fanget af personerne og historien. For mig, mit liv og min person føltes den, desværre, lidt ligegyldig.

Det er meget hårde ord, og jeg er også ked af, at skulle ytre dem, for jeg kan jo på kiloMETER vis af afstande godt se Stines talent. Hun er fremragende til ordleg, skjulte hverdags mirakler og finurlige runddanse til pointernes og meningernes klarsyn.

Men bogen fangede mig bare ikke! 

Mange taler om den fantastiske humor, bogen indeholder. Men den har jeg slet ikke kunnet mærke eller få øje på. Jo, sproget er brugt på en sjov måde, men ikke så jeg har grint eller trukket på smilebåndet. Jeg syntes også, hele Anders Agger delen var meget lidt plausibel. Den virkede underlig på mig.

Og før du skummer over, og har lyst til at lægge vrede kommentarer om, hvordan jeg komplet har misforstået bogen, og at jeg burde læse den igen, vogte mig mine meninger, og forstår hvilket friskt og nyskabende pust Stine er i det danske litteraturlandskab, så råber jeg lige meget højt først, og siger:

JEG VED DET GODT!
Jeg er helt med på, at det er mig, den er gal med. Det er mig og bogen, der bare ikke fandt rytmen sammen. Vi gik skævt, sang en meget falsk duet og endte med at skule af hinanden. 

Skynd dig at finde en anden anmeldelse af en anmelder, der har haft den gode og rigtige oplevelse med Meter i sekundet. Og undskyld mig for at synge falsk og ude af takt.

1 thoughts on “Boganmeldelse – Meter i sekundet

  1. Jeg er , desværre, nødt til at give dig ret. Bogen sagde mig ikke meget. Måske forstår jeg bare ikke humoren deri, ej heller at Anders Agger blev rodet ind i fortællingen. Jeg gav bogen ca 80 sider og lagde den så fra mig.

    Like

Skriv en kommentar