Boganmeldelse – Vaniljehuset

VaniljehusetAnmelder eksemplar )
Forfatter: Mich Vraa
Forlag: Lindhardt og Ringhof
Sideantal: 446
Original Sprog: Dansk
Vurdering: 4/5 stjerner

Man har i de senere år, næsten ikke kunne undgå, at bide mærke i Mich Vraas og hans succes’s med Dansk Vestindien trilogien ( HaabetPeters kærlighed og Faith ). Selv har jeg ikke læst dem, jeg kunne ikke forlige mig med brevformatet og sproget, og opgav Haabet efter godt 50 sider.
Derfor var det også med en større portion spænding end normalt, at jeg takkede ja til at anmelde Vaniljehuset. 
Men bagside teksten fangede mig, og at udelukke et helt forfatterskab, pga. én dårlig oplevelse med én bog, er det, jeg vil kalde dårlig litterær opdragelse. 
Så jeg tog chancen, hoppede med Mich og Dusinius tilbage i tiden til slutningen af det 19 århunderede, lænede mig ellers tilbage og nød rejsen.

I denne bog fangede Mich mig, både med historien og sproget. 
Sproget og fortællermåden i bogen, gav mig flere gange associationer til mange af Jane Aamunds bøger. Og det er i min verden- ikke nogen dårlig ting.

​Der er et hjerterum i fortællingen, en nerve af drømme, drivkraft og kærlighed, der driver historien frem med et godt tempo. Det gør også at figurerne aldrig står stille, de er i konstant udvikling, både med og mod den tid de lever i.
Sproget er flot holdt op mod tidsperioden, dette gør at historien har stor realisme følelse i sig, som Mich kan være meget stolt af, hele vejen igennem.Det eneste der stak ud for mig i bogen, var den spanske sidehistorie, Mich har valgt at putte i. Den virkede for mig urelevant og som en lidt irriterende afbrydelse i flowet af fortællingen. Jeg nærede bogen igennem ingen lyst til, at få flere bider af den. Og jeg er ret sikker på, at bogen sagtens kunne have undværet den, på trods af dens betydning for bogens karakter.
Men det er en så lille ting, i forhold til resten af værket, at det ikke trækker mere end en stjerne ned.
Så tag også denne bemærkning, som en lidt urelevant sidebemærkning, der dog skal nævnes for at anmelde bogen korrekt og fuldt.

Vaniljehuset har drejet mig 180 grader fra skeptiker til fan af Michs forfatterskab. Og jeg ser frem til at læse endnu mere fra hans hånd.



Skriv en kommentar