Boganmeldelse – Danser med Ulve

Danser med ulve

Forfatter:Michael Blake
Forlag: Lademann (Lindhardt og Ringhof)
Sideantal: 253
Orginalsprog: Engelsk (læst på dansk)
unknown-1
1864-En ung amerikansk kavalleriløjtnant fra borgerkrigen stationeres fuldkommen tilfældigt alene på Fort Sedgewick midt i comanche-indianernes sommerkvarter på prærien og bliver hurtigt grebet af deres levevis og forhold til naturen.

 

Jeg har for mange år siden set filmudgaven af denne bog, og på trods af hvor lidt jeg husker af den, har den stået meget skarpt, som et indtryk af storhed og stor fortællekunst, så da jeg fandt bogen på biblioteket ved at tilfælde tænkte jeg, at jeg da kunne give den en chance. Og det er jeg virkelig glad for at jeg gjorde.

 

Hvis flere mennesker i verden var som Løjtnant John Dunbar, ville vi ikke stå med det samfund vi gør i dag. Og så tænker du sikkert hvordan jeg kan være så skråsikker på det punkt, og det kan jeg fordi John på trods af historier og fordomme går imod det ukendte, farlige og usikre med åbent hjerte, og troen på det gode i mennesket.
Det bliver lidt sukkersødt og Hollywood, det kan jeg bestemt godt selv høre. Men bær over med mig! Jeg har lige læst en bog om en mand der lægger alt hvad han kender bag sig, for med åbent sind og hjerte at lære en anden levevis at kende, og finde den sande kærlighed til ALT, så er det okay at der går lidt Hollywood i den.

 

Bogen er skrevet så snedigt og godt, at jeg som okay opmærksom læser, slet ikke opdagede da han gik fra det ene til det andet. Jeg opdagede ikke en gang at hans navn blev ændret. Det virkede så naturligt og rigtigt.
Hele den forandring der sker med John i bogen, er så godt vævet ind i sproget og historien, at du egentlig glemmer det er det, det hele handler om. Det lyder umiddelbart som noget der ville trække historien ned, men det gør det på ingen måde, det får dig bare til at opleve historien gennem alles øjne, og du får meget mere med, end hvis forfatteren kun havde fokuseret på John. Du oplever hvordan alle oplever de forandringer der sker, både med personer, natur og dyr (nu ævler jeg, men hvis du læser eller har læst bogen tror jeg du vil være helt med på hvad jeg mener). Naturen og dyrene bruges også til at tydeliggøre den/de forandringer der sker, og de har en langt større betydning end man først skulle tro.

 

På trods af at jeg sidder tilbage med en virkelig dårlig samvittighed over at være hvid, og hvad den hvide uvidende race udsatte indianerne for, får bogen 5/5 stjerner, og kan varmt anbefales til alle der elsker 1800-tals fortællinger, indianere, kærlighed og krig.


– Louise

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s