Boganmeldelse – Den, der lever stille

Den, der lever stille ( Anmelder eksemplar )
Forfatter: Leonora Christina Skov
Forlag: Politikens Forlag
Sideantal: 384

Nu har jeg siddet og stirret på et tomt dokument i tre dage. Jeg har ét kæmpe problem med den her bog, et luksusproblem bevares, men stadig et problem. Den, der lever stille, er en så fuldendt, gennemført og fantastisk bog, at jeg slet ikke kan finde ud af at anmelde den. Jeg må se mig slået! Jeg kommer aldrig til at kunne skrive en anmeldelse, der vil fortælle dig som læser, hvor vigtig, velskrevet, dyb, rystende, inspirerende, kærlighedsløs/fuld og lærerig den er.

Det er på en gang historien om en af de stærkeste kvinder – jeg er støt på i mit liv. Historien om at overleve og leve på trods. Om at vide, hvad man vil, og ikke være bange for at går 100 % målrettet efter det. En historie om, at den blomst der har den sværeste start og står i mest lort ( gødning), også bliver den smukkeste og stærkeste af alle blomster.

Men det er også histoiren om svigt, fordomme, egoisme, mangel på menneskelig rummelighed og forståelse. Det er historien om et menneske, der må folde sig selv sammen og være så lille og ubetydelig, som det er muligt. Om forældre der ikke kan eller vil se sandheden i øjenene. Om en alt dominerende mor, der styrer en hel familie med gråd, og hvis folk ikke indordner sig, bliver de afskrevet.

Og hvordan er det så at stå som 21 årig, og ikke kunne indordne sig fordi – man er homo? Hvordan er det ikke at kunne regne med sine forældre, der nærmest har gjort det til en kunst at pointere, at alt der er gået galt i deres liv, det er din skyld? Det er din skyld, der står børneværelser tomme i huset, fordi du var/er et så forfærdeligt barn. Det er din skyld, mor ikke kan gå i byen, pga. alle de hviskende mennesker og skjulte blikke. Det er din skyld, mor ikke er glad. Det er din skyld, mor har fået kræft, hvis du nu bare ikke var den, du var, så ville dine forældres liv havde været så meget bedre.  Det ville faktisk næsten være bedre for alle, hvis du ikke var blevet født.

Hvordan kan man overleve, skabe sig et JEG, et rum og et liv når ens forældre har den holdning til din eksistens? Det er bla. det, Leonoras bog handler om. Hendes kamp, hendes måde at gøre det, hendes løsning på et problem, der ville knuse de fleste mennesker.

Som altid er Leonoras bogdesign gennemført til fingerspidserne. Jeg tager altid smudsomslaget af min bøger når jeg læser i dem, jeg vil ikke beskadige dem, de er så flotte. Men inden under dette smudsomslag gemte der sig en faktastisk overraskelse.

Bogen er præget, så den ligner træ. Det er så smukt og alt efter, hvordan lyset falder, er det forskellige mønstre, der fanger mit øje. Jeg elsker det!

Oven i det var os bogbloggere, der havde sagt ja tak til at anmelde bogen, så ufattelige heldige at modtage den lige før jul, som en lille julegave fra Politikens Forlag, og en tak for, at vi ville anmelde den – fra Leonora. Og gaven var også fuldstændig gennemført. Bogen kom i den smukkeste æske, og inden i æsken var skønheden oven i købet
signeret!

Leonora er en fandens stærk og inspirerende kvinde, som alle kan lære noget af. Og alle kan lære noget af den her bog. Så lige meget, hvad din seksuelle orientering/holdning er, LÆS DEN! Lige meget, hvad din religion siger om seksualitet, LÆS DEN! BARE LÆS DEN!

I bogen fylder både litteratur og musik meget, og man kan tydeligt mærke. at begge ting har en stor betydning for Leonora og hendes historie. Jeg har derfor gennemgået bogen, og samlet alle bøger der nævnes, på denne liste.
Det samme har jeg gjort med musikken, og det er samlet på denne liste  ( dog er det kun de enkeltstående sange, der nævnes, Leonora nævner flere steder hele albums, men det ville være for omfattende på en liste). På den måde kan du have de sange i ørerne Leonora nævner, når du læser. Og hvis du kommer til at elsker bogen lige så højt som jeg, så vil du nok også have lyst til at læse noget af den litteratur. hun nævner.

Boger får 5/5 stjerner