Vores endeløse dage
Forfatter: Claire Fuller
Forlag: Forlaget OLGA
Sideantal: 264
Originalsprog: Engelsk (dansk oversættelse ved Charlotte Kornerup)
Anmeldereksemplar fra Forlaget OLGA (Læst som e-bog på Kindle Paperwhite)
Peggy er otte år, da hendes far, efter en familiekrise som Peggy på det tidspunkt ikke forstår, tager hende med fra barndomshjemmet i London for at leve i en forfalden, øde hytte i en fjern europæisk skov. Der fortæller han hende, at moren og resten af verden er blevet udslettet i et ragnarok, og at de to er de eneste overlevende.I de følgende ni år lever de i total isolation af det, de kan finde i naturen. De samler bær og brænde, fanger egern og forsøger at komme bedst muligt gennem vintrene, men som tiden går bliver blot det at overleve vanskeligere, og i takt med at Peggy modnes til en ung kvinde rækker hendes længsler og fantasi langt ud over deres lille afsondrede univers, og hendes tillid til den stadig mere mentalt uligevægtige far og hans forklaringer og handlinger svinder. Et dramatisk opgør er uundgåeligt.
Historien om Peggys barske, mærkværdige barndom i de store skove er fuld af drama, men helt uden action og hæsblæsende tempo. Alt er fortalt helt nede i jordhøjde, ligesom livet i skoven: benhård vildskab i sin simpleste form. Claire Fuller skriver råt men stille om et barns naive, blinde tillid til det menneske der er tættest på hende. Og om at blive forrådt af netop den person, der har til opgave at passe på hende. Faderens løgn om verdens undergang er af en størrelsesorden, der må siges at være grænsende til det utilgivelige. Det er langt mere end blot en lille hvid løgn af den slags, man fortæller sine børn i ny og næ for at skåne dem fra verdens rædsler. Faderen gør nærmest det modsatte; han udpensler netop at verden er ond og utilgivelig, og at der ikke er andet at gøre end at forsøge at overleve – alene. Det er et regulært svigt af enorme proportioner, og det er lige dele frustrerende og smertefuldt at læse om. Jeg tog flere gange mig selv i at blive rasende på Peggys naive tro på faderens apokalypseløgn; hvorfor i alverden kan hun ikke se at han manipulerer hende? Her måtte jeg igen og igen minde mig selv om, at det fænomenale svigt finder sted imens Peggy er barn, og hun er derfor uskyldig i denne sammenhæng. Og det er vel netop her, Fuller er snedig og vildleder mig: hun lader ikke blot Peggys far manipulere og fortrylle sin datter med den sørgelige, fantastiske historie om verdens endeligt. Han formåede også at få mig til at tro, at det er Peggy der er gal på den. Dén gjorde ondt.
Det bliver gjort klart fra begyndelsen af bogen, at Peggy undslipper hytten, faderen og de store skove, og plottet og historien er således ikke afhængig af spændingen omkring the great escape. Genistregen ligger derfor i Peggys usædvanlige historier og oplevelser, fortalt gennem hendes egen hjertevindende fortællerstemme. Oplevelserne, gode såvel som frygtelige, fra hendes tid i naturens nåde og faderens jerngreb, er det vigtigste omdrejningspunkt. Det er netop hér, Peggys udvikling og realisationer finder sted. Og det er hér, Claire Fuller på ublid, men rolig vis virkelig fanger sine læsere.
Fuller skaber en atmosfære, der er svær at slippe ud af og som flere gange gav mig kuldegysninger. Jeg mærkede sneens fyen gennem hyttens trævægge, flodens voldsomme brusen og det bløde græs under fødderne. Det gøres klart at naturen ganske vidst er smuk, men også nådesløs og dødsensfarlig – ligesom den menneskelige natur kan være under de rette omstændigheder.
Vores endeløse dage er en af den slags bøger, man helst ikke vil lægge fra sig når man først er igang. Både takket være spændingen, men også på grund af faderens uretfærdighed og hans urovækkende, pludselige følelsesudbrud. Hver gang jeg bladrede på min Kindle, håbede jeg, at han på næste side ville indrømme sin(e) fejl, bringe Peggy med hjem – og søge hjælp. I stedet førte Claire Fuller mig på en sønderknusende rejse gennem de vilde skove, et emotionelt smertehelvede og en overraskende slutning der mildest talt kom bag på mig. Fullers skræmmende univers var en fornøjelse at fordybe sig i – på den ubehagelige måde. Bogen fortjener derfor 4 af 5 stjerner.
– Sille
This Fictional Life 