Boganmeldelse: Dronningen af Tearling

Dronningen af  Tearling (The Queen of the Tearling)

Forfatter: Erika Johansen
Forlag: People’s Press
Sideantal: 456
Originalsprog: Engelsk (læst på dansk)

Det var et tilfælde. Det var slet ikke meningen, og overhovedet ikke med vilje. Jeg skulle bare købe batterier til min læselampe, ikke. Jeg skulle slet ikke købe en bog. Den stod bare dér og fristede med sin små-dystre forside og sine nydelige, gyldne bogstaver. En yndig sirene i bog-form. ”Det skal være løgn”, tænkte jeg. ”Jeg er ikke så nem at lokke!” Men lo and behold, da jeg kom hjem havde jeg en pose fra Bog&Idé i hånden, og lur mig om ikke bogen lå deri, sammen med en kvittering fra butikken. ”Jeg sværger, den hoppede selv derned!” Ingen troede på mig. De kunne både se og mærke tiltrækningen mellem mig og det lille, forbandede vidunder. Jeg må have haft blackout den dag, det hele er en tåge og jeg ved stadig ikke helt, hvordan noget som helst gik til.
Nå. Men når nu den var kommet med hjem, kunne jeg lige så godt få den læst. Der gik en rum tid før jeg endelig fandt tid skråstreg overskud til at åbne op for Erika Johansens fantasy, der på bagsiden beskrives som ”The Hunger Game of Thrones”. Det lovede godt, det gjorde det da. Men at jeg skulle sætte mig ned i haven og læse de første 100 sider på én gang, uden pauser, det så jeg altså ikke komme. Jeg græd næsten glædestårer, for her var den jo: den fantasyfortælling, jeg havde ventet så længe på.

Historien er på sin vis klassisk, og så alligevel ikke: Kelsea Glynn er prinsesse, gemt væk i en beskeden hytte i en stor skov, langt fra omverdenen. Hun opdrages af den kloge og strenge, men retfærdige Carlin og den godhjertede Barty, som begge vier deres liv til at gøre Kelsea klar til den dag hun som 19-årig vil blive hentet af Borgens livvagter for at indtage sin retmæssige plads som dronning af Tearling.
Allerede fra det øjeblik hun forlader hytten sammen med livvagterne, er hendes liv i fare: Rigsforstanderen af Tearling, Kelseas onkel, opgiver ikke sin trone frivilligt og på Kelseas færd mod Borgen udsættes hun for flere mordforsøg  (han er med andre ord en rigtig hyggeonkel).
Dette er bare begyndelsen på en række action- og spændingsfyldte hændelser, der alle fik mig til at sidde på kanten af stolen og tænke ”Nej nej nej, hvordan skal det dog ikke ende?!” For Dronningen af Tearling er nogle gange så blodig, mørk og voldsom at det er deprimerende. Det er ikke altid børnevenligt.

Erika Johansens roman er dog også sjov og hjertevarm, og nærmest alle karakterne bidrager med noget skævt og overraskende. Kelsea er i sig selv en fantastisk karakter af den slags, jeg gerne så flere af: stærk og modig, sårbar, kærlig og langt mere moden, end jeg nogensinde bliver. Hun er blevet forberedt på sin rolle som retfærdig og autoritær monark hele livet og ønsker det bedste for folket, og hun er fuldt ud klar over at dette kræver kompromiser og ofre. Hun hjælpes godt på vej af sine livvagter, der vil gå i døden for hende. Især er hendes nærmeste livvagt Lazarus (eller Morgenstjerne, som han kaldes pga. sit foretrukne våben, yikes…) en skøn og kompleks karakter der, på trods af sit pokerfjæs og brutale ydre, giver mig lyst til at give ham et kram i tide og utide. Han fortjener det, det gør han altså!

Jo mere jeg tænker over det, jo mere forblændet og begejstret er jeg over Dronningen af Tearling. Det er fantasy med et futuristisk twist; man tror at det foregår i et magisk middelalder-univers, og bum, så snakkes der pludselig om at bøger efterhånden kun læses elektronisk. Historien er fængslende, smuk og jeg ærgrer mig over at jeg begyndte at læse på et tidspunkt, hvor jeg måtte lade den ligge i flere dage i træk. Jeg glæder mig helt afsindigt til efterfølgeren, og til filmatiseringen med Emma Watson i hovedrollen (vi kan så diskutere op og ned ad stolper, om det er det optimale cast, men lad det nu ligge). Det er uden tvivl en af de bedste bøger, jeg har læst i meget lang tid, og den fortjener intet mindre end 5 ud af 5 stjerner. Jeg prøvede at finde en finger at sætte på den, men jeg kunne ikke undvære nogle af mine fingre. Det er perfekt fantasy. Simpelthen.
Hvis du ikke har købt eller lånt et eksemplar af fantasyfænomenet, så klask din hånd for panden (få evt. en ven til at gøre det, hvis du ikke går ind for selvforskyldt smerte) og spørg dig selv, hvad fanden du venter på. Kan du komme med et kvalificeret bud? Nej, det tænkte jeg sgu nok. Afsted!

– Sille