Boganmeldelse – Den underjordiske jernbane

Den underjordiske jernbane ( Anmelder eksemplar )
Forfatter: Colson Whitehead
Forlag: Politikens Forlag
Sideantal: 304
Sprog: Engelsk ( læst på dansk )
Vurdering: 4/5 stjerner

22052760_10214795856155185_759520609_n

Jeg vil godt lige starte med at sige, at den her bog er fuldstændig fantastisk. Den første del af min anmeldelse kommer til at lyde lidt negativ, men det skyldes, at jeg har en rigid gammel dame gemt inde i mig et eller andet sted.

Jeg kæmpede lidt med den her bog i starten. Den irriterede mig. Den gjorder slet ikke som den her slags bøger skal gøre. Colson Whitehead har grebet historien så anderledes an end forfatter normalt gør med historiske romaner, og den mørke periode som slaveriet i U.S.A var.
Men da jeg fik min indre rigide gamle dame smidt på bagsædet, og omfavnede det moderne menneske, jeg også har gemt afvejen inde i mig et sted, skal jeg da lige love for jeg blev taget med storm!

22016346_10214795856195186_931092331_n

Colson har haft ideen til dette brag af en roman liggende i baghovedet i mange år. Ideen med at lave den underjordiske jernbane til en rigtig jernbane, stammer helt tilbage fra hans skoletids  historie timer, hvor han (før historielæren fik fortalt alle fact til ham), troede at der havde været en jernbane under jorden, som fragtede slaver til friheden.

Det, at det den underjordiske jernbane, er en faktuel jernbane i bogen, har også givet Colson mere frihed i forehold til fortællemåden, og handling undervejs. For det er ikke kun historien om 16 årig Coras flugt gennem 1850’ernes U.S.A.
Det er også historien om de hvides panik, da det langsomt går op for dem, at de sorte udkonkurrer dem på antal i nogle stater. Panikken over, at hvis de ikke får dæmmet op for den underjordiske jernbane, og for de sortes ulmende oprør over de grusomheder de bliver udsat for på daglig basis, så ser det (sjovt nok) ret sort ud for deres egen komfortable livsstil.

22016222_10214795856235187_1300058725_n
Det er historien om de mørkeste side i menneskets indre, men også om de lyseste sider. Om ildsjæle, bad guys, damsels in distress, naivitet, håb, kamp, kærlighed, og troen på et bedre liv bag horisonten.

Bogen får 4/5 stjerner. Det er hende den indre rigide gamle dame, der ikke syntes den skal havde den sidste stjerne. Dog håber jeg inderligt at der kommer en fortsættelse, jeg syntes ikke historien blev ordenligt afsluttet. Jeg var ikke færdig med Cora, da Colson var.
Men jeg kan love jer for, at det er en bog de sætter tanker igang. Den har fået mig til at ville læse mere om de problemstillinger, der bliver belyst i bogen, om “løsningen” den hvide befolkning kommer på, for at dæmme op for at ” de sorte får overtaget i U.S.A”.
Man kan heller ikke helt lade vær med, at trække paralleller til det opblomstrende racehad der foregår i U.S.A anno 2017, og få kuldegysninger.

Designet af bogen er også virkelig gennemtænkt. På smuds omslaget er der en jernbane der løber hid og did. Jernbanen er hævet, så du kan mærke den hele historien igennem. Det er en virkelig fed detalje.

– Louise

Billederne er taget på Farvergården Kerteminde, jeg takker for samarbejdet.

Skriv en kommentar