Fredagsfavoritter #16

Fredagsfavoritter er min ugentlige opsamling af de ting, der optager mig for tiden. Det er for det meste meget eklektisk, med alt godt fra havet indenfor spil, film, serier, bøger og musik. Jeg betragter disse indlæg som min mulighed for at gå lidt amok med ting jeg holder af, uden det store hensyn til popularitet og politisk korrekthed (hvornår har jeg nogensinde gået op i det?)

Royal Family

Det er vist både første og sidste gang, jeg inkluderer en dansegruppe i mine favoritter. Men altså, venner. Vi bliver nødt til at tale lidt om nogle af verdens bedste dansere indenfor hip-hop, twerk og hvad det ellers hedder alt sammen. Jeg opdagede Royal Family (som et af de sidste mennesker på jorden) da jeg for noget tid siden skrev lidt om de famøse Bieber-videoer, og nedenstående video har blæst mig helt bagover, gang på gang. For ja, jeg har siddet og gloet på den 30-40 gange det seneste stykke tid, og hvad så? Jeg ved egentlig ikke hvad der fascinerer mig mest; tempoet, deres vanvittige men samtidigt unikke moves (jeg har set videoen nok gange til at kunne genkende flere af dansernes særpræg, og selvom de er aldeles synkrone, er der så meget personlighed der skinner igennem) eller det faktum at Royal Family åbenbart inkluderer mænd der kan twerke – og som i øvrigt ikke er bange for at lege med nogle udtryk, der ellers er typisk feminine. Der er langt fra det klassiske twerk med røvrystning (it’s a word) og strip; her er det mere sådan noget halvskræmmende “Ville du noget, hva’?!” Samtlige ti minutter er det vildeste eye candy, og minder mig hele tiden om min egen klodsethed. Jeg mener, de dér mennesker vælter rundt og får de hårdeste bevægelser til at se legende lette ud, og jeg kan ikke engang finde ud af at stå ud af min seng uden at falde.

 

 

Girlhood

På opfordring fra Zoes bogklub besluttede jeg for nyligt at give Girlhood af Cat Clarke en chance – og det var vist ret klogt. Jeg blev lynhurtigt fanget af den rørende, lettere barske historie om pigen Harper der har mistet sin tvillingesøster, men til gengæld fået opfyldt sin drøm om at bo på det fornemme Duncraggan Academy. Hendes sorg lettes med hjælp fra de nye venner, hun får på skolen, og på trods af det store hul som søsterens død har efterladt, finder Harper trods alt lidt håb og glæde i tilværelsen. Alt ændrer sig dog da en ny pige slutter sig til vennegruppen. Det lyder som om Girlhood er et typisk, tøset teenagedrama – men Cat Clarkes bog er langt dybere, langt mere sofistikeret og barsk, og langt sjovere. Stay tuned for en mere uddybende anmeldelse.

IMG_20170811_123045_310

 

Forest

Hvis du nogensinde har været forbi bloggen før, har du nok bemærket at jeg tit brokker mig over min manglende evne til at fokusere på én ting ad gangen. Lige for tiden prøver jeg at gøre en ekstra indsats for at forbedre dette, især når det kommer til læsning. Jeg er så småt vendt tilbage til min meditationsrutine, hvilket er virkelig rart, men det der har hjulpet mest, er Forest. Det er en simpel app der hjælper til at glemme telefonen engang imellem, hvilket er ret smart for sådan en som mig. Min store udfordring er nemlig at jeg tit scroller meningsløst frem og tilbage i diverse apps (Instagram, I’m looking at you!). Med Forest indstiller man et tidsrum, man vil være mere fokuseret i, og hvis man overholder dette, planter app’en et træ i en lille virtuel skov. I onsdags slog jeg min egen rekord og tjekkede ikke telefonen i 644 minutter – woah! Der er mulighed for at lave en såkaldt whitelist, der giver visse apps mulighed for at køre samtidig med Forest. Så hvis man f.eks. ønsker at koncentrere sig mere om at se serier, uden at tjekke telefonen imens (endnu en ting, jeg gerne vil være bedre til), kan man for eksempel whiteliste HBOs app, uden at ens fine, lille træ bliver slået ihjel. Det lyder fjoget at en smartphone app skal hjælpe til en telefon-detox, men der er noget ekstremt tilfredsstillende over at have plantet en skov frem for at have siddet med fjæset dybt begravet i telefonen hele dagen.

Screenshot_20170810-074041

 

In A Heartbeat

Hele internettet flippede for nyligt ud over denne lille perle af en kortfilm, og jeg må altså tilslutte mig koret af begejstrede seere. Jeg har set den adskillige gange, og jeg både griner og græder hver gang. Filmen er smukt animeret, hamrende effektfuld og rørende, til tider direkte hjerteskærende. Budskabet om at love is love skinner klart igennem, og bliver på fineste vist præsenteret som den pureste sandhed – hvilket det jo også er. Samtidig er der ikke som sådan nogle løftede, belærende pegefingre; filmen er nærmere en smuk påmindelse om, hvor vigtigt accept er, også i de tidligere stadier af livet. Youtube er i øvrigt fuld af reaktionsvideoer, som også er smadderfine. Se kortfilmen, og bliv rørt. Og husk en Kleenex eller to.

 

 

– Sille

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s