Fredagsfavoritter #11

Fredagsfavoritter er min ugentlige opsamling af de ting, der optager mig for tiden. Det er for det meste meget eklektisk, med alt godt fra havet indenfor spil, film, serier, bøger og musik. Jeg betragter disse indlæg som min mulighed for at gå lidt amok med ting jeg holder af, uden det store hensyn til popularitet og politisk korrekthed (hvornår har jeg nogensinde gået op i det?)

Oxenfree

Gah. Jeg har egentlig bare lyst til at skrive således: Oxenfree er et af de bedste PC-spil, jeg har spillet. Bum. Det er nok ikke en særligt saglig eller brugbar beskrivelse, men altså. I can’t even med det her spil, for det har fuldstændigt slået benene væk under mig; soundtracket er én lang eargasm, karaktererne har givet mig lyst til at cosplaye dem og historien er virkelig underlig og interessant. En af dagene skriver jeg måske noget mere uddybende om spillet, men jeg skal lige få ordene til at give mening først. Jeg er stadig alt for begejstret til at kunne fortælle andet, udover dette: hvis du er til Life Is Strange (hvilket jeg i dén grad er!) er Oxenfree uden tvivl noget for dig. Jeg prøver lige igen: hvis du nogensinde har spillet noget som helst, er Oxenfree noget for dig.

Nye screenshots fra Red Dead Redemption 2

Der gemmer sig to nyheder her; en god og en dårlig. Lad os starte med den dårlige nyhed. Rockstar har nemlig annonceret, at opfølgeren til et af mine evige favoritter, Red Dead Redemption, ikke udkommer til foråret som tidligere annonceret. I stedet er udgivelsesdatoen blevet sat til engang i 2018, og jeg må således udskyde mine cowboydrømme yderligere. Øv. Nå, men som GhostRobo siger i videoen herunder, kommer det næppe som den store overraskelse. Vi har for eksempel ikke set andet end en, indrømmet, ret så pæn, men også ret så intetsigende teaser-agtig spiltrailer. Informationerne omkring udgivelsen har i dén grad været sparsomme, og vi ved jo at Rockstar ellers gerne råber højt om deres spil når de er på vej, og derfor kommer det ikke rigtigt bag på mig at spillet ikke er lige på trapperne. Ærgerligt, men hey, så er der til gengæld kommet et par nye screenshots – som det eneste, men alligevel. Det ser så pænt ud, mand! Jeg glæder mig, glæder mig, glæder mig. Og er faktisk ret glad for at jeg ikke forudbestilte spillet for flere måneder siden (hvilket personalet hos GameStop ellers har forsøgt at lokke mig til adskillige gang.)

 

Friday The 13th – The Game

Jeg har aldrig været den store fan af de ældre, klassiske horrorfilm. Selvfølgelig kan jeg godt se kvaliteterne i dem, men hvis jeg skal være ærlig, kan jeg ikke huske hvem der er Jason og hvem der er… øh… ham med de lange, creepy fingre (kan I se, hvad jeg mener?) Dog blev min interesse vakt da jeg opdagede at Friday the 13th var ved at blive lavet til et onlinespil, med fokus på overlevelse og samarbejde. Jeg kan godt lide at se livestreams fra spil som Battlegrounds, H1Z1 og lignende spil, og Friday the 13th har et lignende islæt: man logger ind i en lobby, og man får en tilfældig rolle uddelt, enten som morderen (Jason) eller som en af de personer, der skal slippe væk fra morderen (igen, jeg aner ikke hvem disse personer er, fordi jeg ikke kender så meget til universet). Som “de andre” skal man finde gemmesteder, våben, nøgler til en bil eller båd (så man kan, du ved, slippe væk fra Jason) og forsøge at overleve, imens man jages rundt af den person der spiller Jason. Okay, det lyder virkelig underligt og forvirrende, men det er virkelig skægt, og til tider direkte nervepirrende at se på. Og nej, jeg kommer ikke til at spille det selv, for som jeg har sagt en milliard gange, kan jeg ikke med spil der har horrorislæt. Men jeg kommer stadig til at se mange timers gameplay fra det, for jeg er virkelig godt underholdt – især når det er Lirik der spiller.

 

Galaxymphony

Det er svært at sætte ord på det her, for lige nu er jeg stadig så høj på galaksesymfonier at jeg kan se ud over hele rummet. DR SymfoniOrkestret tog mig igår aftes på den smukkeste rumrejse man kan forestille sig, i selskab med blndt andre mit yndlingskor, Camerata-koret, og selveste Jakob Stegelmann. Det var en forrygende, magisk aften med musik fra mange af sci-fi giganterne, fra 2001: A Space Odyssey over Star Trek til operaen fra The Fifth Element. Rundt omkring i salen skiftedes nørderne til at huje, pifte, klappe, skrige af fryd og fælde tårer – jeg var selv en af dem. Som en ekstra bonus var evigtseje David Bateson (altså ham, der er stemmen bag Agent 47!) stemmeskuepiller og mindede os blandt andet om, at ude i rummet kan ingen høre dig skrige. Det var en uforglemmelig aften, og skulle du være gået glip af den, kan du stadig nå at fange koncerten på DR K i aften kl. 21.

– Sille

 

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s