Fredagsfavorit #10 – En af Silles yndlingbloggere: The Dainty Squid

Fredagsfavoritter er min ugentlige opsamling af de ting, der optager mig for tiden. Det er for det meste meget eklektisk, med alt godt fra havet indenfor spil, film, serier, bøger og musik. Jeg betragter disse indlæg som min mulighed for at gå lidt amok med ting jeg holder af, uden det store hensyn til popularitet og politisk korrekthed (hvornår har jeg nogensinde gået op i det?)
Jeg ynder dog at modificerer dette koncept lidt fra tid til anden, ligesom dengang jeg fangirlede over Annelies von Overbeek. Jeg har nemlig længe haft lyst til at fortælle jer lidt om de bloggere, der inspirerer mig i det daglige, både til mine egne bloggerier, tøjstil og whatnot. I dag skal vi således kigge lidt mere på…

Kaylah Doolan fra The Dainty Squid

kaylah_doolan

Jeg kan ikke engang huske, hvordan jeg fandt Kaylahs lille hjørne af internettet for flere år siden. Men jeg kan huske at jeg lynhurtigt faldt for hendes vilde, evigtskiftende hårfarve og det faktum, at hun ikke lignede alle de andre. Siden har hun været en fast del af min bloglæsningsrutine, og af alle de bloggere der er kommet og gået gennem årene, er hun en af de meget få, der stadig holder ved. Sikkert uden at hun ved det…

Kaylah Doolan er 26 år, og bor i en lejlighed i Ohio med sin kæreste Jeff (som i øvrigt er en ret badass fotograf), kattene Professor og Squid og hunden Klaus. Hun er fuldtidsblogger og har levet af dette i årevis. Der er altid et eller andet der fascinerer mig ved gode, professionelle bloggere. Selvom hendes indlæg altid oser af quirky personlighed, er det tydeligt at hun ved, hvad hun laver og det hele emmer af professionalisme. Det er en balancegang, jeg selv har virkeligt svært ved at finde. Nå, nok om mig.

kaylahworkingkaylah_doolan2

Kaylahs særprægede interesser er en af de mange årsager til, at jeg stadig har lyst til at følge med på hendes blog. Hun er nemlig helt vildt med den slags biologimodeller der ofte er at finde hos lægen, og hun samler derfor på disse. Det er en interesse, jeg på den ene side slet ikke forstår, for lige præcis dén slags modeller har altid gjort mig lidt utryg. På den anden side er jeg vildt fascineret og kan ikke lade være med at kigge på hendes samling. Det er sådan en sær interesse, og jeg er vild med at hun virker helt ligeglad med om andre synes at det er virkelig mærkværdigt. Kaylah er generelt en samler af forskellige ting, blandt andet globuser, lapel pins, planter og mange andre mærkelige ting. Hun er dog langt fra en reel hoarder. Tværtimod elsker hun orden og systemer – en egenskab, jeg sagtens kan nikke genkendende til.

kaylahrumkaylahsk

Hendes outfit-indlæg er måske ikke altid direkte inspiration til mit eget klædeskab (hvis ellers jeg havde sådan et), men jeg er alligevel vild med hendes fine påklædning og ofte gakkede accessories. Hun har i øvrigt også lært mig meget om hårfarvning (hvilket er relevant hvis man som jeg elsker at skifte hårfarve), inspireret min arbejdsproces når det kommer til blogging og varmet mit hjerte med sine beachcombing-evner. Hendes billeder er altid spot-on, og jeg kan bruge timer på bare at sidde og glo drømmende på dem – hvad enten det er af hendes kat der laver sjove ansigter, hendes hund der, well, er en hund eller de mange kirkegårde og forladte steder og bygninger, hun ynder at besøge.

kaylahklauskayllahout

På mange måder er Kaylah for mig det ypperligste indenfor blogging. Som sagt er jeg evigt fascineret af hendes evne til at være farverig, spøjs og personlig, samtidig med at hun er en selvstændig bussinesskvinde, der sætter pris på at tingene bliver gjort ordentligt og altid sørger for at leve op til sine egne standarder. Hun bliver ofte ret personlig i sine indlæg, men selvom jeg har fulgt hende i årevis er der stadig utroligt meget, jeg ikke ved om hende – og måske heller ikke vil vide. Og lige præcis dét er grunden til at jeg vender tilbage til The Dainty Squid igen og igen; jeg er simpelthen så facineret af hvordan man kan dele så meget af sig selv og sin hverdag, og alligevel være så privat. Det er en evne, jeg både beundrer og misunder, og som jeg helt sikkert vil lægge langt større vægt på at prøve at leve op til i mine fremtidige indlæg.

Læser I også med på The Dainty Squid? Følger I andre bloggere, der er lige så spændende og dygtige som Kaylah? Jeg er altid på jagt efter at udforske nye kroge af internettet!

– Sille

Ingen af billederne i denne post tilhører mig! De er alle ©Kaylah Doolan, The Dainty Squid.

One thought on “Fredagsfavorit #10 – En af Silles yndlingbloggere: The Dainty Squid

  1. Pingback: Silles yndlingsbloggere: A Clothes Horse | This Fictional Life

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s