Boganmeldelse – 12 år som slave

12 år som slave

Forfatter: Solomon Northup
Forlag: Kristeligt Dagblad Forlag
Sideantal: 293


Efter jeg havde læst den her bog, så jeg at Netflix havde den liggende som film. Så jeg besluttede mig for at se den, så kunne jeg jo lige holde de to oplevelser op imod hinanden.
Man kan ikke komme uden om at filmen er et mesterværk. Den kan ting og sager, men den er altså også Hollywood. Jeg synes skuespillerne gør et fantastisk stykke arbejde med det manus de har fået, dog forstår jeg ikke helt hvorfor Brad Pitt skulle blandes ind i det hele. Men det er jo bare min helt personlige mening og holdning til Brad-boy.

Men filmen har også gjort lige præcis det som Solomon Northup gerne ville gøre op med ved at udgive sin bog, nemlig forskønnelse af slavernes forhold, så det er nemmere for hvide at fordøje.
Der er så mange ting der er trukket et Hollywood-filter over i filmen. Slavernes leveforhold, deres kost, deres ret til personlige ejendele og mængden af frihed. Hollywood har også helt valgt at fjerne den ene store glæde der var for slaverne, den er slet ikke med i filmen: Juleballet; de tre dages frihed omkring jul, maden, mødet med vennerne og ægtefællerne, dansen, glæden og festen.
Jeg synes også filmen har lagt alt for lidt fokus på forholdet mellem Solomon Northup og Tibeats, for lidt fokus på flugtforsøg, på vigtigheden af de penge det var muligt for slaverne at tjene om søndagen, og for lidt fokus på den vanskelighed det virkelig var for Solomon Northup at få sine breve afsted, på ventetiden, nederlagene og usikkerheden omkring brevene og den endelige forløsning.

Men bogen. BOGEN! Jeg kan slet ikke komme mig over hvor modig Solomon Northup var, hvor heldige vi er at have denne sande beretning at kunne læse,  her 164 år efter endt lidelse.
Det smukke ved bogen er også, at Solomon Northups formuleringer har overlevet tidens tand, oversættelser og fornyelser af sproget. Det er stadig hans sprog, nogle gang skal du lige læse en sætning to gange for at forstå, for udgiveren David Wilson har valgt ikke at lave om på noget. David Wilson afslutter sit forord således:


“Efter vores opfattelse giver den følgende beskrivelse af  Solomons oplevelser ved Bayou Boeuf et korrekt billede af slaveriet i al dets lys og skygge, som det eksisterer på det sted nu. Uhæmmet af fordomme og forudindtagethed, som udgiveren mener at være, har hans hensigt været loyalt at gengive historen om Solomons liv, som han har hørt den af hans egen mund.
På trods af de utallige stilistiske og sproglige mangler, beretningen måtte have, føler udgiveren at han har nået det mål”

Og jeg er så glad for at udgiveren tog det valg den gang, for det gør bare at du lærer Solomon meget bedre at kende. Jeg tror ikke at bogen ville have haft samme indvirkning på mig, som den har haft, hvis der havde været en udgiver inde over og rette sproget osv til.

Jeg giver bogen 5/5 stjerner, og synes det er en af de bøger alle mennesker skylder sig selv at læse. Den giver læseren det rigtige uforsødede billede af slaveriet,  Hollywood, udgiver og hvide mennesker pillet fra. Den er smuk i sin egen brutalitet.

-Louise

 

Billederne er taget på Kerteminde Museum. Vi takker for samarbejdet.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s