Fredagsfavorit #6 – Annelies von Overbeek

Det er fredag, forår… og min fødselsdag! Jæi! Som vi alle ved (eller, som jeg i hvert fald ved) må man gerne lave om på reglerne når man har fødselsdag. Så det gør jeg. Jeg omrokerer derfor præmissen for dagens fredagsfavoritter, og så lover jeg at vende tilbage med det sædvanlige program i næste uge. Men i dag er der altså kun fokus på én ting – eller, én person. Og den person er…

annelies

Annelies van Overbeek

Jeg har aldrig været særligt begejstret for cosplay. Det vil sige, når folk går helt amok og laver detaljerede, gennemførte kostumer kan jeg sagtens beundre det på afstand – om ikke andet så bare fordi jeg ikke engang kan finde ud af at tråde en nål (eller hedder det nåle en tråd?). Jeg er bare ikke selv så glad for at klæde mig ud og jeg har derfor lidt svært ved at forstå konceptet. Men over de seneste par måneder er jeg dog faldet pladask for en ung cosplayer fra Holland. Hun hedder Annelies, og i en alder af kun 18 år har hun allerede lavet utroligt mange forskellige cosplays, lige fra Scarlett O’Hara og Harry Potter, til AmelieCole Sprouse og Susanna fra Girl, Interrupted.

vivien

Vivien Leigh eller Annelies? Scientists can’t tell!

Det der især tiltaler mig ved Annelies er det naturlige islæt, de fleste af hendes cosplays har. Det er nok dét, der altid irriterer mig ved cosplays: folk overdriver ofte deres make-up og kostumer, og jeg synes at det bliver irriterende og karikeret at se på. Annelies formår at få alle sine karakterer til at se helt naturlige ud, som om hun altid selv har været Harry Potter eller Scarlett O’Hara. Selv når hun ligner karakteren på en prik kan man dog stadig ane hendes egen personlighed og udseende bag kostumet. Hendes cosplay er ikke en eksakt kopi; det er nærmere et bud på hvordan det ville se ud, hvis hun blev forvandlet til en anden person for en stund. Desuden er hun, selvom hun er smuk og tydeligvis glad for et meget feminint vintage-udtryk, ikke bange for at klæde sig ud som mænd, at se lidt fjollet ud og at prøve ting der måske ikke altid er så klassisk yndige og pigede. Hendes cosplays er gennemførte og detaljerede, men der er alligevel ikke megen selvhøjtidelighed at spore.

IMG_20170420_190536

Hendes Youtube-kanal er i øvrigt også et besøg værd. Her laver hun tutorials og svarer på spørgsmål, og hun virker bare så klog og sød at jeg ville ønske vi var venner i virkeligheden. Suk. Husk også lige at kigge forbi hendes kat Mr. Darcys instagram hvis du trænger til fluff og store, blå øjne.

VARIOUS

Det er Annelies i øverste række, hvis du skulle være i tvivl.

– Sille

Billeder er herfraherfra, herfra, herfra, herfra , herfra og herfra.

4 thoughts on “Fredagsfavorit #6 – Annelies von Overbeek

  1. Fed anbefaling! Kender du det, når man lige skal lave én kort overspringshandling, før man går i gang med pligterne, men så griber det pludselig om sig? This Fictional Life skulle være min ene overspringshandling – men nu har du sendt mig spiraling Annelies von Overbeeks univers også 😀

    litcomprime.com

    Like

    • Jeg er bare beæret over at vi er din overspringshandling. At mine indlæg sender dig ud i yderligere overspringere, håber jeg at du tilgiver 😀 Men ja, Annelies er sej og bestemt et kig eller to værdig.

      Like

  2. Pingback: Fredagsfavorit #10 – En af Silles yndlingbloggere: The Dainty Squid | This Fictional Life

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s