Måneden i bøger – Marts

unknown

Sille har i denne måned læst:

Men Explain Things To Me – And Other Essays
Forfatter: Rebecca Solnit

Hvis jeg skal være helt ærlig, og det skal jeg, kan jeg faktisk ikke huske vildt meget af Solnits essay-samling. Jeg husker dog at jeg var vild med det første essay, Men Explain Things To Me, der primært handler om… well, mansplaining. Hun skriver skønt og lidt kringlet, og det var en god lille bog at starte månedens tema om kvindelige forfattere med.

Og det var så den vinter
Forfatter: Dorthe Nors

Jeg elsker Dorthe Nors’ skriverier. For nogle år siden faldt jeg over hendes digt-agtige lister, Dage, som slog mig helt omkuld og som jeg siden er vendt tilbage til adskillige gange. Denne bog er en samling af Dage og Minna mangler et øvelokale, og jeg kunne således springe første del over. Minna mangler et øvelokale gav mig ikke helt samme sug i maven som Dage – men det var dæleme tæt på. Aldeles læsværdig og dejligt snørklet.

Ansigterne
Forfatter: Tove Ditlevsen

Det er desværre endnu ikke lykkedes min bogklub at mødes og snakke om vores første bog, Ansigterne, så jeg ved endnu ikke om jeg har så mange meninger om Ditlevsens roman. Jeg vil dog afsløre at jeg fandt den foruroligende og flot, og overraskende nem at læse. Jeg tænkte dog flere gange undervejs noget i retning af, “Hvorfor skal kvinder være syge og mærkelige, før vi gider at læse om dem?” Men man kan jo håbe at jeg har misforstået alt muligt. Den er desuden skrevet for mange år siden, og har formentlig betydet noget helt andet dengang. God var den i hvert fald.

Den første onde mand
Forfatter: Miranda July

Jeg forstod ikke vildt meget, men jeg var pænt pjattet med denne her. Uddybende anmeldelse lige her.

For enden af din pegefinger
Forfatter Kristina Aamand

Umiddelbart ville jeg gerne bryde ud i glædesråb og jubel over denne her, men jeg er der ikke helt. Desværre. Kristina Aamands YA-roman om religion, ung forbudt kærlighed, selvstændighed og ære er virkeligt fin, nem at læse (jeg slugte den på én dag) og spændende. Men historien var overstået så hurtigt og tempoet var lidt for højt, til at den rigtigt satte sig fast hos mig. Jeg vil dog anbefale den til alle der elsker YA-historier uden det sædvanlige ‘boy meets girl’-tema, for det skorter ikke på solide moraler og sunde, idoliseringværdige karakterer.

Louise har i denne måned læst:

Jeg har haft en af de måneder, hvor jeg er begyndt på rigtig mange bøger, men faktisk kun har fået afsluttet én. Jeg har vist været lidt bogvild (du ved, ligesom husvild, bare med bøger). Det endte med at blive Stjernestøv af Neil Gaiman.
Jeg elskede den inderligt, og har skrevet en anmeldelse af den også.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s