Filmanmeldelse: Beauty & The Beast

“A tale as old as time…” Jeg ved ikke hvad det er med mig og denne klassiske Disney-historie. Hvor andre prinsessefilm ikke har sagt mig en snus, har historien om Belle altid haft en speciel plads i mit hjerte, og jeg kan alle replikker og sangtekster fra tegnefilmen udenad. Det var derfor helt naturligt at jeg skulle i biografen og se den nye udgave der havde premiere tidligere på måneden. Jeg tog min veninde Sara med, og vi havde en storslået oplevelse.

Resumé fra Kino.dk:

Eventyret ’Skønheden og Udyret’ handler om den intelligente og opfindsomme Belle, der ikke rigtig passer ind i landsbyen, hvor hun bor. Hun afviser konstant den egocentrerede Gaston, og drømmer sig langt væk. Da hendes far Maurice ikke vender tilbage fra en tur til markedet, tager hun dybt ind i skoven for at finde ham.
Maurice er blevet taget til fange af et farligt udyr, der i virkeligheden er en fortryllet prins. Kun ægte kærlighed kan hæve forbandelsen, men tiden er ved at rinde ud, og Belle viser sig at være den eneste mulighed. ’Skønheden og Udyret’ er en live action-genindspilning af Disney-klassikeren Skønheden og Udyret fra 1991, hvor både Emma Watson og Dan Stevens har deres musical-debut. Der er desuden blevet tilføjet tre nye sange, og flere af de originale tekster er blevet opdateret.

På mange måder ligner den nye spillefilm den orginale tegnefilm; sangene er de samme, historien er den samme og karaktererne ligner sig selv. Og man kan da sagtens spørge sig selv, om vi overhovedet havde brug for et remake. Men stiller man det spørgsmål, bliver man også nødt til at spørge, om vi nogensinde har haft brug for remakes – for som jeg har brokket mig over utallige gange, så er et remake i store træk bare en gentagelse, og jeg synes vi mangler originale stemmer og originale historier. Når det kommer til Beauty & The Beast, har jeg set adskillige mennesker diskutere filmens eksistensberettigelse overalt på nettet, og snakken går ofte sådan, at den ene side mener, at “Vi har overhovedet ikke brug for at få gentaget historien! Lortefilm!” og den anden side synes nu alligevel, at “Det er sådan en fin og eventyrlig film, og det var så dejligt at være tilbage i det univers!”
Personligt elskede jeg filmen. Og hvis producerne havde lyttet til folks kritik og lavet en film, der var en langt mere eksakt kopi af tegnefilmen, havde jeg ærligt talt mistet interessen.

beauty

For lige præcis denne films stærke side er, at nogen har taget de gamle byggesten, stablet dem som de var engang og lavet adskillige tilbygninger og opgraderinger, og således gjort filmen langt mere relevant. De mange moraler der allerede gennemsyrede tegnefilmen er blevet flere, bedre og stærkere. Karaktererne får (næsten) alle lov at vokse sig større, og deres historier virker pludselig langt vigtigere end før. Især var både min biografmakker Sara og jeg meget begejstrede for, at filmen tog sig bedre tid end tegnefilmen til at gøre det klart, hvorfor Belle og Udyret (som snart bliver nødt til at få et rigtigt navn, det her kan ikke blive ved!) tiltrækkes af hinanden. Som Sara sagde:
En ting der var lidt mærkelig i tegnefilmen, var Belles forhold til Udyret. Det har altid været lidt vagt, og det er lidt svært at sætte sig ind i, hvorfor de føler sig tiltrukket af hinanden og hvad de egentlig har tilfælles – udover et par bøger. I den nye film er der langt mere tid til at konkretisere hvad de egentligt har at snakke om. Det bliver langt tydeligere at han faktisk er ret intelligent, at han har læst meget og at han i øvrigt har humor. Han bruger rent faktisk det dér kæmpe bibliotek til noget. Men generelt bliver både Udyrets og Belles historier gjort langt dybere og mere interessante, for de finder også ud af at de har en masse oplevelser fra fortiden til fælles.”

beauty2

Ligesom Udyret har flere af de andre karakterer fået lov at udvikle sig langt mere end i tegnefilmen. Snakken er især gået vidt og bredt om Lefou, der oprindeligt var en lille, tyk mand der kun skulle agere makker til Gaston og så i øvrigt som plat, humoristisk input. Nu spiller han en langt større og mere interessant rolle, og medmindre du har boet under en sten de sidste mange måneder har du nok opdaget, at hans karakter har udviklet sig til at være temmeligt feminin, og adskillige gange undervejs hintes der til, at han er homoseksuel. Hvilket naturligvis har fået folks pis i kog, for de har åbenbart ikke noget bedre at tage sig til end at rase over Disneys forsøg på at udvise mere diversitet.
Selv Gaston har fået lov at udvikle sig – ikke sådan at han er blevet et mere sympatisk menneske. Tværtimod. I tegnefilmen har det altid været meget sort-hvidt: der er den gode og den onde side, og Gaston har så bare tilfældigvis stået på den onde, og derfor holder vi ikke med ham. Men nu står det klart at hans position som gigantisk røvhul er dét, der gør ham så usympatisk. Han insisteren på ikke at tage et nej for et nej (rape culture lige dér. No means no, Gaston!), hans ligegyldighed overfor alle andre end ham selv, og i særdeleshed overfor sin makker Lefou, er med til at udpensle hvor storsnudet, slesk og ubehagelig han egentlig er.

Castet er i øvrigt fremragende (selvom det bliver gjort meget klart at det foregår i Frankrig, og de allesammen taler temmelig britisk…) Alle passer sublimt ind i deres roller, og selvom flere af sangene har et tydeligt islæt af autotune fordi skuespillerne ikke alle er trænede sangere, kan man ikke andet end at nynne med og føle sig henført til de gode, gamle Disney-dage. Der er også tilføjet et par nye sange, og selvom de fleste passer godt ind i helheden, kan man desværre ikke undgå et par akavede situationer når en karakter pludselig giver sig til at synge sine replikker. Jeg valgte dog at se gennem fingre med dette og andre små problemer, fordi resten af filmen fungerer så glimrende.

gaston

Det flyder næsten over med moraler i Beauty & The Beast – på den gode måde. Der er den sædvanlige morale med ikke at dømme folk på deres udseende, men på de indre værdier. Ligeledes er der moralen om vigtigheden af oplysning, i form af Belle som den belæste og dermed oplyste, og Gaston og resten af landsbyen som de uoplyste. Hvad jeg ikke har tænkt over før, er moralen om personlig såvel som fysisk frihed; frihed til at stå ved sine holdninger og sin seksualitet, frihed til at være et helt menneske og ikke bare en livløs ting , og frihed til ikke at blive blive bedømt på sit udseende og sit køn.

Der er mange slatne remakes i omløb rundt omkring. Men Jeg synes at lige præcis denne film har eksistensberettigelse, også selvom vi kender historien i forvejen. For det at bygge videre på en historie med små-feministiske undertoner, og at gå skridtet videre og f.eks. tilføje aspekter der er andet og mere end den heteronormative standard, og at tilføje flere karakterer der ikke er kaukasiske, er i sig selv en sand befrielse. Og det var ærligt talt også på tide. Filmen er et mesterligt eksempel på, hvordan et godt remake kan (og bør) skrues sammen. Er vi nået i mål endnu? Nej. Er der skønhedsfejl? Oh yes. Men er dette alligevel et skridt i den rigtige retning? Absolut. Og det synes jeg er vigtigt at anerkende. Filmen var en sand fornøjelse, og får således 4 af 5 stjerner.

dans.gif

– Sille

GIFs fundet her, herher og her.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s