Silles fødselsdagsønsker

I slutningen af april fylder jeg 28. Jeg er heldigvis typen der elsker at blive ældre, og hvert år synes jeg således at den kommende alder lyder meget sejere end den forrige – og i år er ingen undtagelse! En ting jeg dog ikke er blevet bedre til med årene, er de dér fødselsdagsønsker. Jeg er simpelthen så blank i disse år; jeg bor jo ikke alene, så jeg kan ikke ønske mig alle de fine ting til hjemmet, jeg plejer at skrive på listen (eller, fine og fine. Det er mest sådan noget med støvsugere…) Louise har efterspurgt listen i noget tid, så jeg gav efter og lovede hende at udgive den som blogindlæg. På den måde får hun en ønskeliste der er skræddersyet til hendes brug, og I andre kan få lov at se hvad jeg drømmer om. Håber virkelig at I sætter pris på det, det er jo hårdt arbejde, må I forstå!

Dette pryder min ønskeliste i år:

Denne her awesome t-shirt har jeg længe savlet over (øhm, ad.) Jeg har en ting for sporty mærker, og en ting for Game of Thrones. So there. Og så samler jeg på nattøj og ting med enhjørninge, fordi VOKSEN, så denne badekåbe er en ret naturlig udvidelse af samlingen.

 

Jeg har længe været vild med opskrifterne fra Oh She Glows, så jeg ønsker mig naturligvis kogebogen. Og så kunne jeg godt bruge sådan et af de lysende skilte, der er blevet så populære i blogland (jeg lover at jeg ikke bruger det til inspirerende citater!)

Jeg kan aldrig få nok dimser til mit “kontor”, og det her maskingtape med ræve og røde pandaer er ikke til at stå for. Apropos dimser: post-its i form af regnbuer!

Jeg kommer ret meget i GameStop, og jeg går altid rundt derinde og tænker “Gid, jeg havde et gavekort hertil!” Og nu vi er ved det med gavekort, så ønsker jeg mig faktisk også et til Kindle.

For nyligt bestilte jeg en pakke med blandede snacks fra Vegan&Snacks, og det var simpelthen så læks at jeg bliver nødt til at bestille nogle flere – derfor ønsker jeg mig et gavekort til deres shop. Alternativt ønsker jeg mig en milliard-million Vegan Hero-barer, for den med hvid chokolade og mandler er stjernegod.

– Sille

 

4 thoughts on “Silles fødselsdagsønsker

  1. Jeg elsker Oh She Glows’ opskrifter! Har haft lånt kogebogen på biblioteket og den kan virkelig anbefales – jeg vil virkelig også gerne have mit eget eksemplar. 🙂

    Like

    • Jæi! Jeg har ikke kigget på hendes opskrifter i alt for lang tid. Men de er altid ret nemme at gå til, og SÅ lækre. Vil virkeligt gerne igang med dem igen 🙂

      Like

    • Ja, ik’? Jeg fandt flere lignende kåber andre steder også, men puf, så var de udsolgt. Så nu vil jeg gerne ha’ fat i den dér inden den også forsvinder! Ret sikker på at mine weekendmorgener aldrig bliver det samme igen ❤

      Like

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s