Boganmeldelse – Den første onde mand

Den første onde mand
Forfatter: Miranda July
Forlag: Politikens forlag
Sideantal: 263
Originalsprog: Engelsk (læst på dansk)

 

Mine bedste læseoplevelser er ofte dem, der flyder mærkeligt omkring som et drømmesyn, uden at jeg nødvendigvis kan sætte fingeren på hvad pokker moralen og den konkrete handling egentlig går ud på. Og jeg tøver ikke med at indrømme at dette gjorde sig gældende da jeg læste Den første onde mand; jeg var næsten 150 sider inde i bogen, før karaktererne holdt op med at svæve omkring i et abstrakt, næsten transcendendalt univers uden en konkretiseret kontekst. Det eneste jeg forstod, var den ekstremt underspillede, lettere syrede humor. Og så det faktum at bogen fangede mig.

IMG_20170319_135139_022

Selvom det i løbet af de sidste 100 sider begyndte at gå op for mig, at dette var en historie om seksualitet, moderskab og generel identitet, var jeg faktisk ligeglad med de fastsatte temaer. For som sagt er jeg vild med Miranda Julys medrivende drømmebilleder og selvom jeg godt kunne se kvaliteterne i historien efter endt læsning, var det bare ikke nær så vigtigt som de indre billeder. Det er faktisk ret svært for mig at beskrive bogen på andre måder end at min indre film kørte derudaf og at jeg var helt pjattet med det – på trods af at jeg ikke rigtigt anede, hvad der foregik. Flere gange undervejs mindede læseprocessen mig om da jeg læste At stjæle fra American Apparel; dengang fattede jeg også hat, men jeg var alligevel helt pjattet med det.

Med fare for at gentage mig selv, så stod historien først mere klart for mig i løbet af slutningen. Men så gjorde den også et og andet ved mig; hjertesmerter og åbenbaringer præget af pludselig selvindsigt (for karakterernes vedkommende, ikke mit eget) blev kylet lige i fjæset på mig, og jeg måtte lige snøfte et par gange undervejs og lægge bogen fra mig. For når Miranda July skriver er det på én gang legende let, og så hårdhændet at det føles lidt som at få skældud.

IMG_20170226_160552_483

Ærgrer jeg mig over at jeg bare har lallet mig igennem så stærk en bog, uden egentlig at kunne sætte en finger på, hvad der tiltalte mig sådan ved den? Ikke det fjerneste. For Den første onde mand er for mig indbegrebet af læseglæde; jeg er ikke sikker på hvad forfatteren vil, eller hvad diverse anmeldere mener at man skal få ud af den, men den underholdt mig og jeg endte med at være helt forelsket i den. Det er en rigtig Sille-bog, og det kan sagtens tænkes at jeg vender tilbage til den igen en anden gang.
Bogen fortjener 4 af 5 stjerner. Den sidste stjerne kan jeg desværre ikke give fordi jeg trods alt missede en del af historien, i min iver efter at blive forført af drømmebillederne. Jeg er dog overbevist om at det først og fremmest skyldes min egen tilgang til bogen.

– Sille

 

 

One thought on “Boganmeldelse – Den første onde mand

  1. Pingback: Måneden i bøger – Marts | This Fictional Life

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s