Filmanmeldelse: Assassin’s Creed

For et stykke tid siden hev jeg to venner med ind for at se filmatiseringen af Ubisofts spilserie Assassin’s Creed – en spilserie, der har betydet meget for mig og som jeg stadigvæk holder af, trods adskillige fejl og mangler i de senere spil. Begge venner har ligeledes erfaring med spillene, og jeg lavede derfor et interview (eller hvad man skal kalde det) med dem for at få deres mening om filmen.

Et kort filmresumé, fra Kino.dk:

I filmen ‘Assassin’s Creed’ bliver Callum Lynch fanget af en magtfuld organisation kaldet Templar. Han opkobles til en maskine ved navn Animus, som skal bruges til at genskabe minder fra hans forfædre. Lynch oplever sin forfader Aguilars’ bedrifter i 1400-tallets Spanien, og det går samtidig op for ham, at han nedstammer fra et hemmeligt broderskab, The Assassins, og besidder utrolige evner samt en imponerende viden. Egenskaberne gør ham i stand til at tage kampen op med nutidens magtfulde Templar-organisation.”

Filmen kontra spillene

Sille: Jeg kan huske første gang jeg fik at vide, at de havde tænkt sig at filmatisere Assassin’s Creed. På det tidspunkt var jeg kæmpe Assassin’s Creed-fan, og tænkte at alt med det her univers er bare fedt. Og alligevel tænkte jeg, ”Nej nej nej, hvad laver I?!” da jeg hørte om filmatiseringen. Og jeg kunne slet ikke forestille mig, hvad de ville stille op med handlingen, og hvad de ville gøre med The Animus, og det var bare så… Ja. Der er mange forskellige handlinger og historier, der er svære at få ind i en film. Måske skulle de have lavet den til en tv-serie? Eller. Nej.

Nikolaj: En ting der irriterede mig, var at der hele tiden i filmen bliver talt om, at alle ens handlinger skal være frivillige når man skal indføres i The Animus. Og alligevel holder de alle de her mennesker fanget. Det giver ikke mening. Men jeg forstår heller ikke, hvor det kommer fra. I spillene bliver hovedkarakteren, Desmond, hele tiden tvunget af Abstergo Industries, mod sin vilje. I spillet skal de kun være opmærksomme på, at de ikke udmatter ham ved at lade ham være i The Animus alt for længe.
I AC 2 finder Ezio ud af, at Apple Of Eden, som de også leder efter i filmen, er for stærkt og magtfuldt til at nogen kan håndtere det. Og i et af spillene bruger man det som våben mod folk. Der bruger man det helt reelt til at sprænge folks hoveder i luften…

S: Ja, det er et dejligt spil!

N: Men generelt har de i spillet forstået, at Apple of Eden er for stærkt til at man kan bruge det. Og da jeg så filmen, forventede jeg at de… Altså, der er en scene, hvor en karakter står omringet, og har Apple of Eden i hånden. Jeg forventede faktisk at han ville bruge det mod sine modstandere, for så kunne hovedpersonen, Callum, se at det var et alt for stærkt og magtfuldt våben til at blive brugt af almindelige mennesker. Det ville have været en lidt mere elegant måde at lægge det ind i historie. For Callum skifter jo hele tiden side, og det kunne have været undgået, hvis han havde set hvor meget ødelæggelse Apple of Eden kan forårsage.

Maria: Jeg blev lidt irriteret over selve The Animus. Han bliver sat fast i den via et ikke særligt tykt bælte, rundt om maven, og så bliver han løftet op i dette. Og så kan hans krop holde til at blive kastet voldsomt rundt på den måde. Jeg synes næsten det fungerer bedre i spillene. Der ligger han på en slags briks, og det hele foregår inde i hans hoved, fremfor at han oplever det fysisk.

S: Men hvilken Animus virker generelt bedst? Jeg ved godt at vi næppe kan tale realisme, for det er ikke verdens mest realistiske spil. Men en af de ting, jeg altid har været glad for ved Assassin’s Creed, er at man ikke kommer på en reel tidsrejse som sådan. Man rejser jo ikke tilbage i tiden. Der er en form for twisted logik i det med, at man har sine forfædres DNA i sit blod, og gennem dette oplever man vedkommendes minder. Det er en ret fin ting, det med at man altid har deres historie med sig. Videnskabeligt giver det ikke mening som sådan, men det er lidt nemmere at forstå end tidsrejser, synes jeg.

N: Som spil fungerer det jo også rigtigt fint, fordi man simpelthen loader historien fra DNA’et, og man kan hoppe direkte ind i et bestemt punkt i sin forfaders liv.

S: Da jeg så The Animus i filmtraileren, syntes jeg det så sejt ud, og at det gav god mening at hans krop ligesom følger med bevægelserne, og at han ikke bare ligger stille på ryggen når han oplever de her minder. Men… Åh.

M: Det gør det bare lidt mere… kompliceret. Og det behøver ikke at blive yderligere kompliceret. Selvom det ser fedt ud på film.

N: Men menneskehjernen kan jo også mange mærkelige ting, så det er vel fint nok at det bare foregår i hans hoved uden at kroppen følger med.

S: Jeg har svært ved at gennemskue, hvem filmen appellerer til. Jeg er som sagt virkeligt glad for Assassin’s Creed-universet og jeg kender det ret godt, og jeg blev som sagt ikke glad for at de ville lave en film. Men da traileren kom tænkte jeg, at det så meget action packed og fedt ud. Og så virkede selve filmen bare flad, og ikke videre actionfyldt til sammenligning. Så hvem er denne her film lavet til? Er det fans af spillene, eller hvad? Jeg har svært ved at forestille mig, at et nyt publikum, der ikke kender universet i forvejen, vil få særligt meget ud af filmen. Det er jo ikke ligefrem en god introduktion til AC-universet.

N: Meget af det der foregår i filmen, er simpelthen så indforstået. Der bliver talt om synchronization, leap of faith og den slags, som fylder meget i spillene. Men det bliver ikke uddybet eller forklaret i filmen!

M: Der var ikke særligt meget action, og der var virkelig ikke nok parkour. Meget af det at være en Assassin går jo ud på at man render rundt på tagene og løber parkour på mure og den slags. Det var der ikke meget af.

Karaktererne og skuespillerne

S: Hvordan var skuespillet i sig selv? Det er jo nogle ret store skuespillere, vi har med at gøre her: Michael Fassbender, Marion Cotillard, Jeremy Irons… Hvis man ser bort fra at deres karakterer er lidt kedelige, hvordan synes I så at de spillede? For ofte kan en halvdårlig film jo reddes af godt skuespil. Jeg synes i hvert fald at de gjorde det godt, og det reddede lidt en halvdårlig oplevelse for mig.

N: Jeg synes egentligt ikke at de bliver reddet af deres skuespiltalent, for karaktererne er jo stadig utroværdige og ikke så mindeværdige. En god skuespiller kan gøre meget, det er rigtigt, men jeg synes ikke helt det var nok i denne sammenhæng. Jeg kunne nu meget godt lide ham der spillede hans spanske forfader, han var god!

S: Altså Callums forfader? Det er også Michael Fassbender. Han spillede både Callum og forfaderen.

N: Er det rigtigt? Haha, ja okay! Nå, så er han udmærket. Så er han bare dårligt instrueret i den ene rolle.

M: Altså, jeg kan huske at flere af karaktererne ikke opfører sig så naturligt, de gør ikke ting som man ville have gjort. Altså, det er lidt underligt at alle de her Assassins er lukket inde på en slags anstalt, og så kommer denne her doktor ind til ham dér hovedpersonen, uden at forklare ham hvad der foregår. Og hun forventer bare at han er samarbejdsvillig. Og han spiller bare med på det, uden at stille spørgsmål. Men jeg kan meget godt lide at de ikke direkte bruger historier og karakterer fra spillene, men har valgt at lave en helt anden historie. Det redder den lidt, i forhold til at komme lidt i problemer med fans af spillene.

Det overordnede indtryk

S: Hvis vi skal nævne nogle få ting, der er vigtige at vide om filmen, kan vi så koge det ned til tre helt overordnede ting? Lad os starte med tre negative ting.

M: En ret vigtig ting: karakterer, der ikke opfører sig naturligt og virker utroværdige. De opfører sig ikke helt, som man ville forvente at mennesker gør.

N: En anden ting: de mangler simpelthen at belyse essensen af Assassin’s Creed-universet. Det er jo langt dybere og mere filosofisk end bare det dér med, at Tempelridderne vil bekæmpe al vold i verden. Hele fejden mellem Assassins og Tempelridderne beskrives ikke så godt, og man forstår ikke helt, hvad det går ud på. Filmen kunne lige så godt have haft en anden titel, for den læner sig ikke meget op af spillene. Det er som om filmen er lavet til fans af spillene, fordi der er mange ting i den der er så indforståede, men den er ikke specielt god, hvis man kender spillene.

M: Og så tager filmen bare generelt sig selv alt for seriøst. Den kunne slippe afsted med langt mere, hvis den havde haft en ironisk distance til sig selv og taget lidt mere pis på det hele. Hvis der havde været langt mere action, for eksempel, havde man også automatisk taget lidt lettere på den, og den havde været nemmere at sluge. Og den havde været mere underholdende.

S: Der er en enkelt scene hvor Callum sidder inde i kantinen, og der foregår alt muligt omkring ham. Folk er som sagt meget selvhøjtidelige og dramatiske, og opfører sig meget mærkeligt. Han sidder lige et øjeblik for sig selv, og så siger han med et grin: ”What the fuck is going on?” Det var rart.

N: Men det forsvinder alt for hurtigt!

S: Tre gode ting?

M: Det er en rigtigt god biograffilm, fordi den er rimeligt nem og man behøver ikke bruge så mange hjerneceller når man går ind og ser den. Det er en god tømmermændsfilm – selvom man nok vil blive lidt svimmel, hvis man ser den med tømmermænd…

N: Og visuelt er den jo rigtig flot. Lyssætningen er ret fed, og der er en god kontrast mellem det af filmen, der foregår i nutiden og fortiden. I nutiden er det hele meget enkelt og ser nærmest sterilt ud, og i fortiden er det hele støvet og mere dystert. Den skal nydes på et stort lærred. Selvom der var nogle steder, der åbenlyst var lavet til 3D.

(lang pause)

S: Såh, øhm. Vi kan ikke hive en tredje positiv ting ud af filmen?

N og M: Næh.

S: Nå, men super! Hvor man stjerner skal den have? Ud af fem?

M: Jeg ville give den tre ud af fem. Den er jo ikke dårlig som sådan, men det er ikke en fantastisk film.

S: Det ville også være min konklusion.

N: Jeg lander på to en halv.

 

– Sille

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s