Så meget godt i vente…

Januar er ved at runde af for denne gang, men året føles stadig nyt og friskt. Selvom der foregår grumme ting rundt omkring i verden, og selvom meget af det ser ud til at blive noget bras, er der stadigvæk meget at se frem til.

Jeg kan for eksempel afsløre at jeg glæder mig til at Neil Gaimans nye bog, Norse Mythology, lander på mit bord til februar. Jeg ved ærligt talt ikke meget om bogens indhold, men det er i og for sig også ligegyldigt, for det er Gaiman og det er nordisk mytologi. Det kan ikke gå galt, vel? Meget apropos bøger: jeg er lige blevet medlem af en lille, nyopstartet bogklub. I februar skal vi læse Tove Ditlevsens Ansigterne, og jeg glæder mig til endelig at få læst noget af hende (jeg læste lidt i gymnasiet, men det gælder ikke) Bogen hænger ikke så godt sammen med mit læsetema for februar, som er bøger omhandlende LGBT-emner, men når det er en bogklub er reglerne lidt anderledes. Håber jeg.

I år kommer der også til at ske store ting indenfor tv-serier. Uglerne er ikke altid hvad de giver sig ud for, og den helt store oplevelse bliver således den nye sæson af Twin Peaks. Jeg var skeptisk da jeg først hørte rygter om seriens genkomme, men nu har jeg vænnet mig til tanken og glæder mig som et lille barn til at genopleve en af verdens bedste serier – nu skal jeg bare gå og vente helt til maj. Hrmf. Der er generelt lidt ventetid på mange af de gode sager, synes jeg. Den nye sæson af Game of Thrones kommer først til sommer, tv-serien over førnævnte Gaimans American Gods har endnu ikke en premieredato (til gengæld har den Gilian Anderson på rollelisten, yay!) og opfølgeren til den fabelagtige miniserie Top Of The Lake kommer måske først i 2018. Så kan jeg jo trøste mig med at den nye sæson af The Magicians er i gang på HBO, at sidste sæson af Girls kommer til april, og at tredje og sidste sæson af fabelagtige The Leftovers ligeledes får premiere til foråret.

2016 var et vildt og skørt år når det kommer til spiludgivelser. Umiddelbart ser det ud til at 2017 tager det lidt mere roligt, men der er heldigvis stadig nok at se frem til. Resident Evil 7: Biohazard er netop udkommet, og selvom jeg aldrig skal i nærheden af at spille det fordi jeg er en kujon (det har jeg vist nævnt før), er det en meget ambitiøs måde at sparke gaming-året igang på. Jeg skal således heller ikke røre ved Prey, men åh, det ser så fedt ud! Hvis vi vender blikket mod den helt anden ende af spilgenrerne, skal jeg til gengæld have fingerene i Yooka Laylee, som mest af alt minder mig om de gode, gamle Spyro-dage. Jeg spiller som bekendt kun Xbox, men med udsigt til Horizon Zero Dawn og NieR: Automata, og med Naughty Dogs’ annoncering af fortsættelsen til The Last of Us, er jeg bange for at jeg kan se frem til at skulle investere i en PS4. Damn. I øvrigt skal jeg nok også have en Switch, for som tidligere nævnt ser den simpelthen så lækker ud. Nå, men der er også en enkelt sørgerlig nyhed, der lidt slog benene væk under mig for nyligt: Scalebound blev pludseligt og uden videre annulleret. Det lignede ellers det perfekte Sille-spil, og det slog mig derfor lidt ud af kurs. Jeg er faktisk ikke parat til at tale om det endnu… Hvad jeg til gengæld sagtens kan tale længe om, er nyheden fra sidste år om at RockStar regner med at lade Red Dead Redemption 2 blive en realitet til efteråret. Jeg. Kan. Ikke. Håndtere. Det. Og der er længe, længe til. Suk…

Ser vi på de kommende film er der også grund til at være optimistisk. I skrivende stund har Hidden Figures for eksempel premiere. Filmen om tre sorte kvinder, der i 1960’erne spillede en afgørende rolle i NASAs rumprogram ser ud til at være lige præcis dén historie, verden har brug for at få fortalt. Med et fabelagtigt cast og musik af bl.a. Pharrell kan det vist kun blive godt. På den animerede front glæder jeg mig helt vildt til at se Moana, og den nye Lego-film om Batman ser ud til at være mega fed. Naturligvis glæder jeg mig også til at se Stone og Gosling danse omkring i La La Land, og jeg er spændt på hvordan Scarlett Johansson kommer til at fungere i Ghost In The Shell. Når det kommer til thrillere ser sydkoreanske Goksung befriende anderledes og spændende ud (På engelsk hedder den i øvrigt The Wailing, men Goksung er et meget sjovere ord, så det bruger jeg i stedet.) Som prikken over i’et er der ingen tvivl: jeg glæder mig allermest til Beauty & The Beast. Og ja, jeg er ti år gammel, åbenbart. Historien om Belle og Udyret (som aldrig fik et rigtigt navn, fordi man hos Disney lige så godt kan kalde en spade for en spade) har altid haft en høj stjerne hos mig, og mens jeg fandt alle de andre Disney-prinsesser kedelige, var Belle altid en god makker at tage på eventyr med. Jeg kan næsten hele den originale film udenad, og jeg kan ikke sætte ord på hvor meget jeg glæder mig til at se min yndlings-Emma i hovedrollen.

Så gutter, I kan nok se at der er nok at glæde sig til. Stik ham toupé-narren fingeren, bare en gang imellem, og husk på hvor meget vidunderlig underholdning der stadig produceres rundt omkring.
Er der noget I glæder jeg ekstra meget til i år? Er der noget helt essentielt, jeg har glemt at nævne? Så råb endelig højt – jeg vil altid gerne inspireres.

– Sille

One thought on “Så meget godt i vente…

  1. Pingback: Så meget godt i vente – Efterår 2017 | This Fictional Life

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s