Glæden ved at dele bøger

Jeg kommer fra en enormt bogelskende familie. Begge mine fastre arbejder med bøger, den ene på det lokale bibliotek og den anden som bogbinder.
Mine forældre læste før sengetid (før de købte et bageri) og i weekenderne, og højdepunktet i ferieforberedelserne var turen på biblioteket; at snuse rundt og finde de helt rigtig bøger. Jeg husker tydeligt lørdage og søndage fra barndommen, hvor de lå og sad i hver deres sofa med en god bog, og jeg havde legekammerater på besøg. Når man blev passet hos farmor og det var sengetid kom Vi børn i Bulderby eller Pippi altid på banen.

Farmor

Og farmor er nok den i familien, der har det allerstørste boghjerte.
Min farfar indførte ret hurtigt en regel i deres ægteskab om, at farmor ikke måtte læse mens de spiste aftensmad. Lige den ene gang om dagen, ville han gerne have sin kone for sig selv, uden en bog klistret til hånden. Farmor kunne ellers (næsten) alt med en bog i hånden. Madlavning, opvask, og rengøring klaredes snildt jonglerende med en bog. Dette talent besidder hun desværre ikke mere pga. problemer med ryg og balance.

Så det er ikke så underligt, at to ud af hendes tre børn har valgt et job der har noget med bøger at gøre.

For mig er farmors kærlighed til bøger også helt unik. Men det er fordi vi (på trods af en aldersforeskel på 49 år) elsker de samme bøger. Hvis jeg har været helt opslugt af en bog vil jeg, før den er afsluttet, have ringet til farmor for at spørge, om hun ikke lige skal have den til låns før jeg afleverer den. Det skal hun 9,5 ud af 10 gange.
Før farmor får bogen ud, kan du også være sikker på, at jeg har haft ringet et par gange til hende, for lige at høre hvordan det går med den sidste bog jeg sendte ud til hende, og snakke endeløst om den jeg er i gang med, og altså den næste hun får. Vi kan snildt snakke en time i telefon, og igen på trods af de 49 år der er imellem os, være meget enige om bogen. Det kan godt være at jeg har oplevet nogle ting lidt anderledes end hende, men selve udfaldet og den samlede mening om bogen plejer vi at være meget enige om.
Jeg føler mig så ufatteligt heldig at have en farmor jeg kan dele min bogglæde med på den måde.

Når jeg kigger rundt i bogblogger-land kan jeg godt se, at de bøger jeg vælger at kaste mig over oftest er nogle I andre nok ikke ville vælge at læse. Jeg er bare ikke så god til YA eller kærlighedsromaner. Jeg kan godt føle mig lidt som en enlig gammel krage, der snuser rundt bagerst i biblioteket på de støvede hylder med de glemte bøger. Jeg ville så gerne kunne hoppe med ind i YA- og kærlighedsbøgerne sammen med jer og dele det med jer, men jeg falder altså bare mere for de lidt “tungere” romaner, og de historiske.

Måske er jeg bare hemmeligt 75 år, og måske er det derfor at farmor og jeg svinger så godt sammen, og deler bogsmag på den måde vi gør. Men lige meget hvad grunden er, er jeg lykkelig for at det hænger sådan sammen, og at hun gider at bruge timevis på at snakke om bøger.

Har I en, eller måske flere, I er så heldige at have samme bog-forhold til? Det håber jeg virkelig for jer at I har. Det er nemlig en fantastisk ting.

 

-Louise