Filmanmeldelse – Fantastic Beasts & Where To Find Them

Forestil dig en mørk, skyet himmel. Warner Brothers-logoet dukker op. Noget begynder at virke bekendt, som en slags deja vu af den gode slags. Så hører du en særdeles velkendt melodi. Du begynder at kunne ane både håb og gåsehud. Langsomt toner titlen Fantastic Beasts And Where To Find Them frem på himlen. Og så føler det pludselig som at komme hjem. Og du tænker, “Endelig!”

Det var sådan cirka sådan jeg havde det i weekenden, da jeg indtog min plads i biografmørket, sammen med halvdelen af befolkningen fra Holbæk og opland, omgivet af familie og popcorn. Det er efterhånden længe siden, jeg først fik nys om filmatiseringen af Rowlings lille, spøjse (fag)bog, der i bøgerne om Harry Potter bliver brugt i undervisningen. På det tidspunkt var jeg skeptisk; for bogen er jo netop en fagbog, uden en egentlig historie, så hvordan skulle den kunne blive til en film? Men naturligvis bekymrede jeg mig uden grund, for Rowling havde tænkt på det hele.
Filmen omhandler således forfatteren til Fantastic Beasts, Newt Scamander, en ung mand der studerer magiske væsner og deres natur, og som i filmen bliver spillet af Eddie Redmayne. Historien begynder mange år før nogen nogensinde har hørt om Voldemort og Harry Potter, i 1920’ernes New York. Newt rejser til staterne med en kuffertfuld af forskelligartede, sære magiske væsner, men kommer i problemer da skabningerne begynder at bryde ud af kufferten og indtage New York. Som om det ikke var nok afslører han ved en fejl den magiske verden for en No-Maj (ikke-magisk menneske, the artist formerly known as Muggles), og kommer i klammeri med Amerikas udøvende magiske magt. Det viser sig dog hurtigt at Newts mange væsner ikke er det største og farligste problem, og han og hans nye amerikanske venner må kæmpe for at redde New York fra stærke, mørke kræfter.

giphy

Som sagt føles Fantastic Beasts særdeles velkendt; fra det gennemgående tema vi kender så godt fra de syv film om drengen, der overlevede, til de mange henkastede bemærkninger om kendte troldmænd, hekse og besværgelser. Og på sin vis er filmen jo også en slags prolog til Rowlings kendte bøger og filmatiseringer. Men samtidig er den i dén grad også helt sin egen. Ikke kun på grund af den nye historie om Newt, men også fordi stemningen og karaktererne gør, at det er lidt ligesom om Rowling har genopfundet det magiske univers på ny, fra bunden. Filmen kan således sagtens fungere som et selvstændigt værk, og kræver ikke forudgående kendskab til historien. Der er dog et par referencer i ny og næ, der uden tvivl giver mest mening hvis man har set de andre syv film og/eller læst bøgerne. Men hvis ikke de andre film og bøger var kommet først, havde man selvfølgelig ikke skænket det en tanke.

2005

Karaktererne og deres indbyrdes forhold er, foruden de mange gakkede, magiske væsner, det bærende element i historien. Newt er en meget indadvendt, men flink ung mand, der tydeligt foretrækker væsnerne i kufferten frem for menneskerne udenfor kufferten. Hans møde med den tidligere Auror Tina, spillet af Katherine Waterstone og hendes søster Queenie, spillet af Allison Sudol tvinger ham dog til at åbne op, både for kufferten og sig selv, og samarbejde med sine nye venner. Generelt er castet fremragende, og et par særdeles kendte ansigter gør deres entré undervejs.

2004

Jeg bliver især nødt til at fremhæve John Fogler der spiller den (stakkels) No-Maj Kowalski, som Newt støder ind i og ved en fejltagelse lukker ind i den magiske verden. Kowalski er nemlig ikke noget særligt; han er lille, kraftig og arbejder på en dåsefabrik. Han er ikke specielt modig, men til gengæld er han gennemført godhjertet. Han fascineres af magien og de sære væsner, og han vil gøre sit allerbedste for at hjælpe Newt med at redde New York. Kowalski var uden tvivl min absolutte yndlingskarater, simpelthen fordi han ikke er en typisk helt. Han har bare hjertet på det rette sted, og er en god, sød og hjælpsom fyr, hvis største ønske er at åbne sit eget lille bageri. What’s not to like?

2002

Om Newt ikke var lige så spændende? Han tiltalte mig, naturligvis gjorde han det; hans kærlighed til væsnerne i kufferten var rørende og sympatisk. Men jeg bliver lige nødt til at sige en ting, og så håber vi at alverdens Redmayne-fans ikke klynger mig op: jeg kunne godt have tænkt mig lidt mere nuanceret skuespil fra hans side. Jeg synes han er en dygtig skuespiller, og jeg kan ikke umiddelbart forestille mig en bedre casting. Men Redmayne begynder bare at spille sine roller på den samme måde; lidt duknakket, meget introvert og næsten sky. Resten af filmen og hans ellers åbenlyse talent reddede det for ham, men åh, lad os nu se lidt mere variation næste gang, Eddie. Tak.

2006

Alt i alt elskede jeg Fantastic Beasts. Det var som at genopleve et elsket, velkendt univers; som at se en god, gammel ven igen, og opdage at vedkommende havde ændret sig meget – men på den bedste måde, man kan forestille sig. Hvis du har den mindste interesse i Rowlings magiske univers, hvad venter du så på? Afsted til biografen! Hvilket lige er en anden ting: billed- og lydsiden er fabelagtig, så gør dig selv den tjeneste at se filmen i en biograf, i stedet for at vente på en halvdårlig streaming-kvalitet. Den er det værd.

Jeg får brug for en masse hatte, så jeg kan tage dem alle af og nikke anerkendende til Rowling. For hun har gjort det igen, på en helt anden og langt mere spændende måde, end jeg havde forventet. Jeg var hamrende godt underholdt fra start til slut, og filmen fortjener således 4 af 5 stjerner.

– Sille

 

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s