Bogforum – En skeptikers bekendelser (eller: pas på, det bliver lidt personligt nu)

 

Okay, overskriften er måske lidt dramatisk, men der er jo en vis sandhed i det: jeg var skeptiker. Jeg troede ikke at en gigantisk samling mennesker der slentrer omkring i et tempo, jeg ikke kan forlige mig med (jeg bliver for eksempel rasende, hvis folk stopper op midt i det hele så jeg ikke kan komme forbi) ville være noget for mig. Og så det med bøgerne; havde jeg overhovedet ret til at være der? Var jeg en stor nok bognørd til at vise mig sådan et sted? Hvad nu hvis nogen opdagede, at jeg ikke havde læst en reel roman i over en måned? Hvis jeg fik nok af det hele, ville der så være steder hvor jeg kunne sidde ned og få lidt ro, uden at være nødt til at interagere med andre?

Set i det famøse bakspejl var det hele jo hysteri. Jeg fatter ikke at jeg var så bekymret. Jeg har slået mig selv i hovedet adskillige gange siden jeg kom hjem søndag aften, for det hele gik bare så fint og over al forventning. Derfor føler jeg på en måde også at det er på sin plads med en undskyldning: undskyld til alle de mennesker der fortalte mig, at Bogforum var skægt, og som jeg affejede med et “Pff, så fedt kan det da heller ikke være!” Hvis jeg skal være helt ærlig, så føler jeg mig altså som en kæmpe klaphat for at have så negativt stemt på forhånd. For nu at blive lidt personlig og ‘jeg drejer lige samtalen hen på mig selv og mit ego’-agtig, så ændrede Bogforum mit syn på mig selv og min evige negative indstilling til alt i verden. Jeg var jo direkte dum, som jeg sad dér på min tårnhøje hest og troede, at jeg havde ret til at bedømme ting og mennesker på forhånd. Og her taler jeg ikke kun om Bogforum, men også om langt mere generelle ting, oplevelser og mennesker.

Jeg gik i panik om lørdagen, og måtte sidde ved Børnebogforum og glo ud i luften i 45 minutter, med den mest vanvittige hovedpine, men da jeg tog mig sammen til at rejse mig igen og hente en kop kaffe, blev alt pludseligt lysere og bedre. Hvis man nu er lidt højstemt, kan man sige at jeg så lyset. Hvordan? Jeg ved det stadigvæk ikke helt. Men det har noget at gøre med, at jeg ganske enkelt tog mig sammen. “Det skal være løgn, skal det”, tænkte jeg, “Jeg skal ikke få lov til at ødelægge det her for mig selv!” Og så var jeg glad igen. Og resten af weekenden havde jeg det sjovt, oplevede fantastiske ting og mennesker, og ville slet ikke hjem igen. Normalt bliver jeg forvirret, stresset og irriteret over store menneskemængder, og jeg mister nemt orienteringen. Men især søndag tog jeg alting helt roligt, var i højt humør, bevarede fatningen og opdagede at jeg rent faktisk fik energi af at befinde mig midt i mængden af bogelskere – noget, jeg aldrig havde troet at jeg ville komme til at opleve.

Jeg skal nok prøve at styre min alt for personlige tankestrøm, men der er faktisk en morale: jeg har opdaget, hvor goddamn priviligeret jeg egentlig er. Jeg har formået at komme ned fra min høje ego-hest, bare ved at sige til mig selv at nu skulle jeg altså tage mig sammen. Tænk på hvor mange mennesker der ikke kan gøre det, på grund af fysiske eller psykiske problemer. Har jeg så ikke lidt en forpligtelse til at gøre hvad jeg kan, når nu jeg er i stand til det? Mine oplevelser på Bogforum (kald dem bare åbenbaringer, hvis vi absolut skal være lidt selvhøjtidelige) har sat en masse tanker igang omkring hvor heldig jeg er, og hvor forkælet jeg har opført mig før i tiden. Måske er jeg ved at blive en slags voksen? Jeg krydser fingre.

Nå, men nok om mit ego-fis. Lad os rette blikket mod de oplevelser, jeg så havde på Bogforum. Udover at Meredith Russo var tårefremkaldende fabelagtig, og endelig fik mig overbevist om at jeg altså skal læse Hvis jeg var din pige, var Don Rosas samtale med Anders Lund hyggelig og sjov, samtalen om erotiske tegneserier mellem bl.a. Signe Parkins og Ida Felicia Noack var overraskende interessant, og jeg hujede og klappede da Rikke blev kronet som årets dronning af bogbloggere, hvilket var velfortjent. Jeg nåede også at høre yndlings-Leonora snakke om bogdesign ved Forening for boghaandværks stand (hvilket satte nogle tanker igang om det vigtige i en æstetisk smuk bog, men mere om det en anden dag). Stine snakkede om kærestesorger og om at tegne følelser, Geeti Amiri fortalte om hvordan hun er blevet så sej, og Flemming Rose diskuterede ytringsfrihed med Michael Jeppesen. Min mor tog mig med ind for at høre selvsamme Jeppesen interviewe Karina Pedersen om det at vokse op i underklassen og om at være alt andet end en klynker. Som flødeskum på bogkagen fandt jeg plads i auditoriet så jeg kunne høre min helt Svend Brinkmann snakke nej-hatte, selvhjælpsbøger, filosofi og det at stå fast med Martin Krasnik. Efter denne syrede oplevelse (syret fordi oh my god, Brinkmann!) fandt jeg vej gennem mængden for at få en signatur fra Svend til min fars udgave af Ståsteder, og jeg kunne næsten ikke engang få sagt til ham, hvad jeg havde stået i kø for. Mest fordi jeg pludseligt opdagede, at der vist egentlig sad en vielsesring på hans finger. Damn. Uden tvivl weekendens mest nedslående oplevelse.

 

Jeg fik også brugt lidt penge i løbet af weekenden. Det smarte ved Bogforum er, at tingene pludseligt er billigere end normalt, så jeg skulle naturligvis have Jim Kays fabelagtigt illustrerede udgave af Harry Potter med hjem. Jeg fandt også den danske oversættelse af Mahairi Mcfarlanes Fra og med dig til billige penge, og jeg glæder mig så meget til at se, om den er lige så god som Its Not Me, It’s You – det er tit en gamble med oversættelserne, men folk siger pæne ting om den, så jeg glæder mig. Helt tilfældigt faldt jeg over den danske udgave af Chris Riddells Doodle a day, som er en slags dagbog med én tegne- eller farvelægnings-relateret opgave til hver dag, med start 1. januar. Det skal nok blive sjovt, selvom jeg ikke kan tegne om så det gjaldt mit liv. Til sidst kom jeg forbi noget Flora Danica-halløj, hvilket ellers ikke siger mig noget. De havde dog nogle usædvanligt fine postkortsamlinger, med vinterfugle og nisser, tegnet af henholdsvis Carl Christian Tofte og Per O. Jørgensen (som også har tegnet coveret til flere Harry Potter-bøger), hvilket jeg ikke kunne stå for, så nu er årets julekort også sikret.

Alt i alt havde jeg et fremragende Bogforum. Havde du også? Jeg glæder mig i hvert fald allerede til næste år, men der er længe, længe til.

– Sille

6 thoughts on “Bogforum – En skeptikers bekendelser (eller: pas på, det bliver lidt personligt nu)

  1. Hvor det dog varmer mit hjerte, at du havde et vellykket Boforum! Og sikke et fint indlæg, der kom ud af det. Glæd dig til “Hvis jeg var din pige” – den er så god. Jeg har også købt Chris Riddells bog, men jeg kan sgu heller ikke tegne at all… SÅ det skal nok blive sjovt. Haha.

    Like

  2. Mange tak, Rikke. Er glad for at kunne dele glæden med andre! Åh, du kan tro at jeg glæder mig til Russo, jeg blev virkeligt pjattet med hende til Bogforum. Hæ, fedt at jeg ikke er den eneste der ikke kunne stå for Riddells lille perle af en bog. Så må vi se om vi får noget ud af den 🙂

    – Sille

    Like

  3. Super dejligt at høre. Har selv været Bogmessenørd siden det startede for 25 år siden og elsker det stadig. Jeg genkender din “midtvejskrise” om lørdagen, som var helt overbefolket. Og ja en stille stund og en kaffe er vejen frem……Velkommen i klubben af “Bogmesse addicts” , måske vil du også blive hængende de næste 25 år 😊

    Like

    • Åh, mange tak – godt at høre, at folk stadig er nede med det, selv efter så mange år. Jeg skal helt sikkert holde mig til de næste mange år! 🙂

      Like

  4. Pingback: 5 fredagsfavoritter: Silles nytårsforsætter – Gaming | This Fictional Life

  5. Pingback: Dewey’s Readathon – Læses vi ved? | This Fictional Life

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s