Historier fra postkassen

Sille og jeg startede jo denne blog fordi vi elsker historier. Vi fandt efter noget tid ud af, at det ikke kun var dem der findes i bøger vi holder af, så vi valgte at udvide bloggen til også at omfatte film, serier og spil. For den gode historie findes så mange flere steder end i bøgerne, hvilket jeg igen blev bekræftet i tirsdag d 01/11-2016. Før I får den egentlige historie, er der en forhistorie til historien.

Det hele startede tilbage i oktober 2013 med et postkort fra Dublin. Det var et postkort med døre fra byen, og jeg blev så inderligt glad, at jeg fluks bloggede om det på et forum. Jeg fortalte i indlægget, hvor meget jeg elskede at få post, og at jeg elskede den tid og den kærlighed der lå i konceptet. Jeg lagde stolt billeder op af både forsiden og bagsiden af kortet, uden at tænke over, at jeg dermed også lagde min adresse ud til alle, der læste med.

Der gik et stykke tid, jeg kan ikke længere huske om vi snakker om dage eller uger, og der begyndt at komme post i min postkasse, der lå postkort fra vildt fremmede mennesker der syntes, at en der elskede post så meget som jeg gjorde, bestemt skulle modtage mere af det. Der var også vedhæftet brugernavn ved nogle af kortene, så jeg kunne finde dem inde på det forum hvor de havde læst mit indlæg, og sige af hjertet tak. Og der var en af disse vildt fremmede der holdt ved, og blev ved med at sende mig postkort fra alle de lande hun besøgte i europa.

skaermbillede-2016-11-02-kl-21-29-11

Det første postkort fra Sandra

Jeg fandt sener ud af, at denne fantastiske og mystiske fremme hed Sandra. Sandra er kunstner, hun laver håndskårede tryk i mange forskellige materialer. Sandra rejser rundt i europa og udøver sin kunst, både som husalf (Læs: medhjælper på et værksted i Hjørring), underviser og heldig “vinder” af betalte ophold. Og gennem de 3 år der er gået, siden det første postkort fandt vej til min postkasse (jeg har det stadig, jeg har hvert enkelt stykke post hun har sendt mig. Julen 2015 modtog jeg en hel pakkekalender og jeg har fået en fantastisk bog (Jeg lægger dine breve under madrassen: En brevveksling 1971-2002) af hende) har vi skrevet og sendt mere post end du kan forestille dig. Jeg er desværre slet ikke så god til at huske at få sendt, eller så opfindsom/kreativ med ting og gaver som hun er, men vi holder begge 2 meget af vores udvekslinger.

Min lejlighed er fyldt og pyntet med kunst lavet af hendes hånd, og jeg har endda været så heldig at modtage en gør det selv-pakke på et tidspunkt. Tænk, hendes private værktøjer, en træplade og en linoleum plade til at skære i, jeg skulle blot sende det hele tilbage og så ville hun trygge mine spæde første forsøg på kunst.

skaermbillede-2016-11-02-kl-21-23-05

Gør det selv-kunstnersæt

skaermbillede-2016-11-02-kl-21-21-58

Og et af mine forsøg (man skal huske at det hele skal laves spejlvendt, det er overraskende svært, når det kommer til skrift!)

Udklip af noget af alt det fantastiske jeg har modtaget igennem tiden

Hvilket bringer os til den egentlige historie (ENDELIG, HVA’?)

Tirsdag 01/11-2016 modtog jeg endnu et brev, men dette brev var på en måde helt anderledes end de andre. Det var som om det i sig selv var en helt lille lukket verden. En hel historie, et øjebliks billede fanget på tryk, jeg har taget billeder af det, så må I selv studere og læse. Men jeg synes det er for fint og unikt til kun at være her hos mig, det skal ud til verden. I skal have lov til at opleve den magi Sandra og det hun skaber er.

img_1178

Kortet

Inde i kortet “bed” munden over et stykke papir der var foldet sammen, og på papiret stod der følgende:

img_1203img_1204

Jeg synes hun gengiver stemningen fra Findland på en måde, så jeg føler at det er mig selv der står og bøvler med nøglehåndtaget imens cellofanen om mine blomster knirker på den der hyggelige, men også virkelig irriterrende cellofan-måde.
Hvis du har læst og hængt på helt til nu vil jeg gerne sige dig tak.

-Louise

(Jeg har spurgt Sandra om lov før dette indlæg blev til)

2 thoughts on “Historier fra postkassen

  1. Neeej, hvor skønt. Jeg e l s k e r post og havde i tidernes morgen et utal af pennevenner. Men den æra døde lidt ud med internettets kraftigere påvirkning. Desværre. Men dejligt at se, det hænger ved nogle steder 🙂

    Liked by 1 person

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s