Boganmeldelse – Furiously Happy (og en hel masse ærlighed)

Furiously Happy: A Funny Book About Horrible Things

Forfatter: Jenny Lawson
Forlag: Flatiron Books
Sideantal: 329
Orginalsprog: Engelsk

 

img_0830

“Most of my favorite people are dangerously fucked-up but you’d never guess because we’ve learned to bare it so honestly that it becomes the new normal. Like John Hughes wrote in The Breakfast Club, ‘We’re all pretty bizarre. Some of us are just better at hiding it.’ Except go back and cross out the word ‘hiding.”

For mig personligt var den her bog noget af en øjenåbner. Nogle ved det, andre gør ikke, men lad os lige få det af vejen, så resten af anmeldelsen giver mening:

Jeg er psykisk syg, med angst og OCD (tvangstanker- og handlinger). Og som Jenny skriver, så ville du nok aldrig gætte det, hvis du bare mødte mig tilfældigt. Jeg er udlært i at skjule det, selv de bedste veninder/venner jeg har, opdager oftest ikke når jeg laver min OCD, angsten er sværere at skjule, den kan være ret intens, men det kan lade sig gøre.
Og hvorfor skjuler jeg det så? Det sjove er, at det gør jeg teknisk set slet heller ikke, jeg siger det bare ikke til dig. Jeg skammer mig ikke over min sygdom, men det er heller ikke det første jeg fortæller folk om mig selv.

Det den her bog gav mig var en sjov, ærlig og brutal indsigt i et andet menneskes hoved. Jeg kunne se meget af mig selv i Jenny. Det kan godt virke som om, at vi har svært ved at tage ting seriøst, og det har vi til dels også nogle gange, men oftest er det fordi det bliver alt for intenst inde i vores hoveder, og så er det meget nemmere at lave en joke, eller snakke om dengang man ødelagde et toiletbræt under sex (det er en del sjovere at snakke om end økonomi).

Bogen fik mig også til at have det meget bedre med mig selv. Selvværd er en sjov størrelse, og jeg er rigtig slem til at nedgøre mig selv. Jeg er ikke så god til at tilgive mig selv, hvis min angst eller OCD har “ødelagt” noget for mig selv, men allerværst, hvis den har ødelagt noget for andre (det kan være en aftale jeg bliver nød til at aflyse, eller når halvt ind i, og så må opgive. Det kan være at jeg ikke føler jeg har gjort tingen jeg har lovet godt nok, gjort dem halvt, eller slet ikke har fået dem gjort, fordi det hele kollapsede og jeg end ikke kunne overskue lyden af min kat der spiste)

Den fik mig til at have det meget bedre med al den medicin jeg bliver nødt til at tage. Den fik mig også til at indse, at det IKKE er min skyld hvis medicinen ikke virker, det er ikke mig der har fejlet.

Der er et afsnit der snakker om skeer. Skeerne repræsentanterer overskud, og et normalt menneske har måske 100 skeer at bruge på en dag. Der går en ske når du står op, en når du går i bad, en når du laver morgenmad, måske 60 + på arbejde osv.
Men som psykist syg har du bare ikke 100 skeer. Nogle dage har du måske 20, og så er du virkelig nødt til at overveje meget nøje, hvad du bruger dem på.  Det afsnit fik mig til at indse, at det er helt okay, at bruge en dag på nærmest ingenting, for du kan jo ikke klare et 60 skeers job med 20, vel?

Hele bogen er bygget op med en masse sjove (altså virkeligt sjove), alvorlige, ærlige og fantastiske historier fra Jenny Lawsons liv. For hver historie kommer du lidt længere ind under huden på alle de sygdomme der udgør Jenny. Men du lærer også så meget om hvad det vil sige at kæmpe, at grine, at græde, og ikke mindste hvor unikt dit liv er. Uden din sygdom ville du ikke have dine historier og du ville ikke være dig. Dine historier er unikke fordi du er unik.
Der er tider hvor det er virkelig hårdt, men der er også tider hvor det går virkelig godt, og når det går virkelig godt, så er det vigtigt at prisætte det, og det er vigtigt at være “Furiously Happy”, for når du rammer bunden igen, så har du de øjeblikke at varme dig ved.

Jeg vil give bogen 5/5 stjerner. Det er en bog alle kan få noget ud af, og nok også en alle ville havde godt af at læse. Den tog mig ret lang tid at komme igennem, men det skyldes nok alt det den gjorde ved mig inderst inde, der var meget der skulle bearbejdes.

img_0633Hvis du læser bogen, så vil det her billede
give utroligt meget mere mening end det 
måske gør eller ikke gør lige nu.

– Louise

2 thoughts on “Boganmeldelse – Furiously Happy (og en hel masse ærlighed)

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s