What’s in a game…r?

Hej. Jeg hedder Sille, og jeg kalder mig selv gamer. Her må man gerne indsætte AA-agtigt kor: ”Heeeej, Sille!”
Og jeg vil gerne bruge nogle linjer eller tusind, time will tell, på at snakke lidt om hvorfor jeg kalder mig selv gamer, hvad det betyder for mig og i særdeleshed hvad det betyder for andre gamere at jeg kalder mig gamer.

Modsat de fleste mennesker der spiller PC, Xbox eller Playstation i dag, var jeg en late bloomer. Jeg spillede ikke de klassiske Mario-spil, og jeg har aldrig været i nærheden af en Atari. Jeg blev introduceret til nogle meget simple computerspil i en meget ung alder, men det var ikke noget der fangede mig. Først da min 9 år ældre søster fik sin første PlayStation i fødselsdagsgave begyndte jeg at interessere mig for at spille på konsol. Og da jeg opdagede point and click-spillet Myst, var jeg for alvor solgt. Jeg begyndte at gå og nynne teamet til Crash Bandicoot 2, jeg blev dybt fascineret af Lara Crofts røvsparkende attitude, Theme Hospital var lige dele mareridt og harmløs underholdning, og jeg fandt Final Fantasy 7 hypnotiserende (og fucking svært; jeg var jo ikke så gammel.) Min barndomsveninde og jeg var begge vilde med den lille, grå konsols muligheder, og selvom vi ikke spillede særligt varierede spil, var det alligevel en stor del af vores hæng ud-tid sammen. Nogle år senere opdagede jeg også The Sims og Diablo 2 til PC, da jeg flyttede hjemmefra som 18-årig købte jeg en brugt PlayStation 2, og min lykke var således gjort: jeg havde opdaget en verden der tog mig med på de vildeste eventyr, uden at jeg behøvede at gå udenfor en dør.
Modsat bøger, film og serier gav spillene mig en følelse af jeg selv var med hvor det skete, at jeg, trods det at jeg sad meget stille, var en del af en historie, fremfor at være tilskuer.
Siden da er jeg, næsten ved et tilfælde, gået over til kun at spille Xbox. Jeg spiller efterhånden næsten alle genrer (dog sjældent horror; jeg skal jo også kunne sove om natten), og er især meget glad for spil med åbne verdener da de giver mig mulighed for at tage mig god tid og spæne omkring i mit eget tempo, imens jeg nynner We have all the time in the world. Her skynder jeg mig lige at nævne Red Dead Redemption som et af mine absolutte yndlingsspil i denne genre – men meget mere om det en anden gang.

Udover at spille selv bruger jeg en del tid (nogen ville sige for meget tid, men vi kan jo bare lade være med at spørge dem hvad de synes) på at se andre spille og lave videoer om spil på Youtube, og selvom det er fornøjeligt og festligt det meste af tiden, støder jeg nu og da på tilsvinende, nedsættende og generelt ubehagelige kommentarer (ikke om mig, forstås. Jeg har aldrig lagt noget på Youtube). Jeg ved godt, hvad du tænker: ”Det er jo bare internettet!”, ”Don’t feed the trolls!” og den slags. Men nogle gange sætter folk sig ved tasterne og skriver noget i retning af: ”Du er ikke en rigtig gamer, for du gør ditten, men du gør ikke datten!” Den slags gør at jeg begynder at tvivle på min egen eksistensberettigelse som en der spiller spil, for må jeg overhovedet kalde mig ”rigtig” gamer når jeg ikke engang har prøvet at spille Halo? Må jeg kalde mig gamer når min nyeste spillekonsol er en Xbox 360? Har jeg overhovedet ret til at være med i gamer-fællesskabet, når jeg ikke er den mindste smule interesseret i at se e-sport som f.eks. League of Legends?
Som med så meget andet virker det til at der er en elite blandt gamere; en slags lukket klub man kun må være med i hvis man har spillet på alle de originale Nintendo-konsoller. Jeg vil gerne understrege at jeg ikke ønsker at være en del af denne elite; jeg vil bare gerne have lov til at være her og til at kalde mig selv gamer, uden at skulle udsættes for et tredjegradsforhør om hvordan jeg kan tillade mig at kalde mig selv dét, uden at have spillet et eneste Zelda-spil.

Så derfor: Hej, jeg hedder Sille, og jeg kalder mig selv for gamer. Jeg ved ikke nødvendigvis alt om spillenes verden (den er også ret stor), men jeg ved til gengæld hvem Steven Ogg er, jeg vil gerne møde Max Caulfield i mit næste liv, og jeg er ret sikker på at ingen får mig til at tage an arrow to the knee.

– Sille

 

3 thoughts on “What’s in a game…r?

  1. Fedt med flere gamere! Jeg ved faktisk ikke, om jeg vil kalde mig selv for gamer (i mine øjne er det lidt mere intenst end ‘blot’ at være computerspiller), men jeg spiller med jævne mellemrum. Jeg spillede lidt som barn, når jeg besøgte venner, men det tog for alvor fart, da jeg var 16 år og brugte mange, mange timer på at spille Warlords 2, Doom 2 og andre klassikere. Nu spiller jeg mest om efteråret/vinteren, når det er mørkt udenfor, eller når foråret lader vente på sig. Sommeren er dedikeret til udelivet 🙂

    Mvh.
    Den lille Bogblog

    Like

    • Og netop derfor er jeg så glad for at de mørke måneder er på vej. Alt for meget lys om sommeren! Der kommer jo solskin på skærmen og ting 😀

      Like

  2. Pingback: At spille uden at spille: 4 Youtube-kanaler jeg er glad ved | This Fictional Life

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s